Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1399998_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato: 17. september 2014
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: mtp
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. august
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 507 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vigsø Bagge (SF).
Sagsnr. 2014 - 7214
Spørgsmål nr. 507:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. august 2014 fra Lands-
foreningen LEV, vedrørende førtidspension til mennesker med udviklings-
hæmning, jf. SOU alm. del - bilag 316.”
Svar:
Landsforeningen LEV mener, at den kommunale praksis for tilkendelse af
førtidspension til unge udviklingshæmmede har udviklet sig anderledes, end
det var intentionen med reformen.
Desuden oplever Landsforeningen LEV, at den dokumentation, der ofte alle-
rede foreligger i kommunens børne- og ungeforvaltning, fx i form af udred-
ninger, redegørelser, neuropsykologiske og psykologiske test, der dokumen-
terer en borgers ressourcer og udviklingspotentiale, ikke anvendes systema-
tisk i jobcentrenes afdækning af udviklingshæmmedes arbejdsevne.
Jeg har tidligere i en række svar til Folketingets Socialudvalg slået fast, at
reglerne for tilkendelse af førtidspension til personer, hvor det er åbenbart
formålsløst at udvikle arbejdsevnen – er uændrede.
Jeg er enig med Landsforeningen LEV i, at kommunerne skal have særlig
opmærksomhed på disse sager. Det giver anledning til bekymring, når ni-
veauet for tilkendelser til 18-19 årige ligger relativt lavt i forhold til tidligere år
– selvom man ikke skulle forvente, at reformen skulle påvirke netop denne
gruppe.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Jeg er desuden enig i, at der for mennesker, som er så syge eller har så
betydelige funktionsnedsættelser, at der er anledning til at overveje, om det
er helt formålsløst at udvikle arbejdsevnen, ofte vil foreligge et omfattende
dokumentationsmateriale i form af helbredsmæssige oplysninger, udrednin-
ger fra andre dele af den kommunale forvaltning mv. som bør indgå i sagen.
Jeg har derfor sendt et brev den 11. september 2014 til alle kommunalbesty-
relser, hvor det fremgår, at kommunerne skal være opmærksomme på, at
der fortsat skal tilkendes førtidspension – herunder til unge – hvis det er
åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.
Desuden er der udsendt en vejledning om dokumentationskravet ved be-
handling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen.
Jeg vedlægger brevet og vejledningen til udvalgets orientering.
Manu Sareen
/ Bent Nielsen
Vedlagt:
Bilag 1: Brev til kommunalbestyrelserne
Bilag 2: Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor
det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen.