Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1419695_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato: 12. november 2014
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. august
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 501 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).
Sagsnr. 2014 -7218
Spørgsmål nr. 501:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange penge der årligt anvendes på indkøb
af tolkeydelser på social- og integrationsområdet?”
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til de samlede kom-
munale udgifter til tolkninger for fremmedsprogede i forbindelse med kom-
munernes behandling af sager på social- og integrationsområdet og ikke
tolkning under Den Nationale Tolkemyndighed i forhold til personer med
hørehandicap.
Jeg indhentede til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 597-600 (UUI alm.
del), der ligeledes vedrørte udgifter til tolkninger for fremmedsprogede, et
bidrag fra KL, som i den forbindelse bl.a. oplyste følgende:
”Det skal indledningsvis bemærkes, at flere af spørgsmålene ikke lader sig
besvare præcist, idet de ville forudsætte et meget omfattende registrerings-
system, som ville fjerne ressourcer fra den direkte borgerkontakt. Det drejer
sig bl.a. om antallet af tolkninger og deres fordeling på forskellige sprog.
Udgifter til tolkning kan i øvrigt være vanskelige at opgøre præcist. Visse
udgifter til integrationsprogrammer og introduktionsforløb vil dog fremgå af
den autoriserede kontoplan funktion 5.46.60 grp. 014. Det vil typisk være
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
udgifter i forbindelse med kommunens rekvirering af eksterne tolke i forbin-
delse med kommunens myndighedsopgaver.
Imidlertid vil der i mange tilfælde også blive foretaget tolkning af kommunalt
ansatte medarbejdere med anden nationalitet end dansk og dermed forud-
sætninger for at beherske et eller flere relevante fremmedsprog. Det kan fx
være en boligmedarbejder, der bistår en flygtning med indflytning i indkvarte-
ring eller egen bolig. Eller det kan være medarbejdere i Borgerservice. Lige-
ledes vil der blive anvendt tolkning på sprogcentre og hos andre aktører,
som typisk ikke vil blive registreret på kontoplanen. Endelig registreres der i
kontoplanen alene udgifter i den første treårige integrationsperiode.”
Jeg kan henholde mig til det af KL oplyste og kan supplerende oplyse, at
kontoplanen er en del af det indberetningssystem, hvor kommunerne kan
anmode om refusion fra staten af udgifter på det sociale område og beskæf-
tigelsesområdet. Udgifterne til tolkning i forbindelse hermed vedrører alene
borgere, der er omfattet af integrationslovens regler om integrationsprogram
og introduktionsforløb i den første integrationsperiode på op til tre år og er
således ikke dækkende for de samlede kommunale udgifter til tolkning. Af
kontoplanen for 2013 fremgår, at kommunerne samlet har registreret udgifter
på godt 19 mio. kr. til tolkebistand i forbindelse med integrationsprogrammer
og introduktionsforløb.
Til illustration af de kommunale udgifter til tolkning kan jeg oplyse, at der i en
undersøgelse om udgifter til særforanstaltninger til udlændinge fra november
2012 udarbejdet af KORA (Det nationale institut for kommuners og regioners
analyse og forskning) har været gennemført en analyse af kommunernes
brug af tolkebistand. I undersøgelsen estimeres, at kommunernes samlede
udgifter til tolkebistand i 2010 var godt 70 mio. kr. Estimatet er opgjort på
baggrund af oplysninger fra 48 deltagende kommuner, hvor det har været
muligt at opgøre beløb for de samlede udgifter til tolkebistand i 2010.
Manu Sareen
/ Henrik Thomassen