Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 8.oktober 2014
Fax. 33 93 25 18
Sagsnr. 2014 - 7092
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. august
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 495 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 495:
”Vil ministeren kommentere den beskrevne problemstilling i borgerhenven-
delsen omdelt på bilag 311 (internt) om udlandsophold og pension, herunder
besvare de stillede spørgsmål og uddybe, om afgørelsen fra Udbetaling
Danmark er korrekt også set i relation til den beskrevne sag på borger.dk:
”Ankestyrelsen har desuden givet en folkepensionist medhold i, at pensioni-
sten havde bevaret sin bopæl i Danmark under gentagne ophold i Østen.
Folkepensionisten havde bevaret en lejebolig i Danmark og betalte skat i
Danmark. Opholdene i Østen var under et halvt år.”? Ministeren bedes i
denne sammenhæng desuden redegøre for reglerne om udlandsophold for
pensionister.”
Svar:
Der har tilsyneladende været en vis uklarhed om praksis for, hvornår en
pensionist kan anses for at have fast bopæl i Danmark under gentagne mid-
lertidige ophold i udlandet.
Det kan oplyses, at det som udgangspunkt er en betingelse for ret til social
pension, at pensionisten har fast bopæl i Danmark.
Det fremgår af vejledning om folkepension efter lov om social pension af 31.
august 2007, at ved fast bopæl her i riget forstås, at en person har sit hjem i
Danmark, og at der er praksis for at anse kravet om fast bopæl her i riget for
opfyldt under pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten
har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet.