Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1398642_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato: 12. september 2014
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: lkj
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 6. august 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 492 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).
Sagsnr. 2014-7015
Spørgsmål nr. 492:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor Projekt Exit Prostitution ikke inkluderer
udenlandske prostituerede, der ikke har et dansk sygesikringskort?”
Svar:
Satspuljeinitiativet Exit prostitution er et udviklingsprojekt, hvor der for at styr-
ke den kommunale indsats afprøves en ny metode på prostitutionsfeltet. For
at kunne indgå i et forløb i Exit Prostitution skal borgeren have et dansk sy-
gesikringskort, da det har været en del af projektets udformning, at der skal
kunne indhentes cpr.nr. på deltagerne i projektet. Derved bliver det muligt at
dokumentere effekten af den afprøvede metode på længere sigt, idet det er
muligt at lave registerudtræk på borgerne, hvor de f.eks. sammenholdes med
andre befolkningsgrupper.
Borgere uden dansk sygesikringskort og med lovligt ophold kan naturligvis
fortsat modtage den almindelige sociale indsats, som gives udenfor projektet.
Jeg kan således generelt oplyse, at personer med lovligt ophold i Danmark
har krav på ydelser efter serviceloven, hvis de har behov for det. Det betyder,
at kommunerne har pligt til at yde vejledning og støtte til personer med prosti-
tutionserfaringer, der opholder sig lovligt i Danmark.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at reglerne vedr. udlændinges indrejse og ophold i
landet hører under justitsministeren, som er ressortansvarlig på området.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Manu Sareen
/ Johanne Lykke Aggergaard