PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 33 92 93 00

Dato: 19. november 2014

Fax. 33 93 25 18

E-mail [email protected]

Ansvarlig: cap

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 16. juli 2014

følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale

forholds endelige svar på spørgsmål nr. 482 (SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Sagsnr. 2014 - 6231

Spørgsmål nr. 482:

”Jeg er blevet bekendt med en sag, hvor en bedstemor har fået rettens afgø-

relse om, at kommunens og Ankestyrelsens afgørelse om begrænsning af

samvær med barnebarnet ophæves, og hvor kommunen 3 måneder efter

dommens afsigelse fortsat ikke har efterlevet rettens afgørelse.

Vil ministeren i den forbindelse redegøre for, hvad procedurerne er for kom-

munernes efterlevelse af en retsafgørelse om samvær med den biologiske

familie for børn, der er anbragt i plejefamilie uden samtykke, herunder hvilke

frister, der gælder for iværksættelse af det af retten fastsatte samvær. Vil

ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvorvidt ministeren finder det rimeligt,

at der i konkrete sager, kan gå flere måneder før kommunen efterlever ret-

tens afgørelse? Vil ministeren endelig oplyse, hvilke muligheder en borger

har for at klage i tilfælde af, at en kommune ikke efterlever en retsafgørelse i

samværssager inden for rimelig tid?”

Svar:

Jeg skal indledningsvis understrege, at jeg ikke har kendskab til de konkrete

omstændigheder i sagen.

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der er tale om en sag, hvor børn og

unge-udvalget oprindeligt, efter reglerne i servicelovens § 71, stk.3, har truf-

fet afgørelse om at begrænse barnets ret til samvær med sin bedstemor

under en anbringelse uden for hjemmet, og hvor en domstol efterfølgende

har ophævet denne afgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I den forbindelse kan jeg oplyse, at udgangspunktet for reglerne om samvær

efter servicelovens § 71 er, at et barn eller en ung, der er anbragt uden for

hjemmet, har ret til samvær og kontakt med familie og netværk, og herunder

også søskende, bedsteforældre m.v. under anbringelsen. Det er kommunal-

bestyrelsen, der under hensyntagen til beskyttelse af barnets eller den un-

ges bedste og til barnets sundhed og udvikling, har ansvaret for at sikre, at

forbindelsen mellem barnet og forældre og netværk holdes ved lige.

Kommunebestyrelsen kan efter reglerne i servicelovens § 71, stk. 2, om

fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet. I vurde-

ringen af, hvorvidt der i en konkret sag er behov for at regulere omfanget og

udøvelsen af et barns eller en ungs samvær med familie og netværk, skal

der lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet

med anbringelsen.

Efter domstolens ophævelse af den tidligere afgørelse er det kommunalbe-

styrelsen, der har ansvaret for om fornødent at træffe afgørelse om omfan-

get og udøvelsen af samværet i den konkrete sag.

Såfremt en kommune undlader at træffe en afgørelse, og partnerne i sagen

er uenige i dette, kan kommunens passivitet i visse tilfælde påklages. Mini-

steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har rettet hen-

vendelse til Justitsministeriet, der oplyser følgende:

”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til mulig-

heden for at klage over, at en myndighed undlader at træffe en afgørelse.

Der kan i den forbindelse henvises til Jens Garde m.fl., Forvaltningsret, Al-

mindelige emner (5. udgave 2009), side 306, hvor der er anført følgende:

”Myndighedens passivitet, dvs. udladelse af at træffe en afgørelse i

sagen, kan i relation til den administrative rekurs sidestilles med en

afgørelse, idet den i realiteten nærmest har karakter af et afslag.

Passivitet kan derfor påklages i den administrative rekurs.””

Jeg kan desuden oplyse, at det klare udgangspunkt er, at kommuner skal

efterleve Ankestyrelsens og domstoles afgørelser umiddelbart.

I forhold til handlemuligheder såfremt en kommunalbestyrelse undlader at

opfylde en bestemt handlepligt, har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-

tion og Sociale Forhold indhentet bidrag fra Økonomi- og Indenrigsministeri-

et, der bl.a. oplyser følgende:

”Økonomi- og Indenrigsministeriet kan oplyse, at tilsynet med, at kommuner-

ne overholder lovgivningen, varetages af Statsforvaltningen, jf. § 47, stk. 1, i

lov om kommunernes styrelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgiv-

ning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. lov om kommunernes

styrelse § 48, stk. 1.

Det fremgår af samme lovs § 48, stk. 3, at Statsforvaltningen ikke fører til-

syn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til

den pågældende sag.

Det er Statsforvaltningen selv, der efter § 48 a i lov om kommunernes styrel-

se beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Det

afgørende for, om Statsforvaltningen har pligt til at undersøge en sag nær-

mere, er, om der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der

er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, som ikke er bagatelagtig, og som

har betydning for retstilstanden i dag.

Statsforvaltningen råder som led i tilsynet over en række forskellige reakti-

onsmuligheder, jf. lov om kommunernes styrelse §§ 50-51. Statsforvaltnin-

gen har herunder mulighed for at træffe afgørelse om tvangsbøder til de

medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er ansvarlige for, at kommunalbe-

styrelsen undlader at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen

har pligt til at udføre, jf. lov om kommunernes styrelse § 50 b.

Tvangsbøder kan f.eks. anvendes, hvis en bindende afgørelse truffet af en

kompetent rekurs- eller tilsynsmyndighed ikke efterleves af en kommune, og

myndigheden ikke selv har tilstrækkelige midler til at formå kommunen hertil.

I en sådan situation har Statsforvaltningen kompetence og efter omstændig-

hederne pligt til at skride ind over for dette.

Økonomi- og Indenrigsministeriet, som er den øverste tilsynsmyndighed, har

hidtil ikke taget stilling til anvendelse af tvangsbøder i en situation, hvor ulov-

ligheden består i manglende efterlevelse af en retsafgørelse.

Økonomi- og Indenrigsministeriet skal dog generelt udtale at:

Såfremt den relevante retsafgørelse udstikker en egentlig handlepligt for

kommunen, vil det kommunale tilsyn efter omstændighederne ved hjælp af

tvangsbøder kunne anvendes til at fremtvinge en bestemt handlemåde i

kommunen. Det er i den forbindelse en forudsætning, at det påhviler kom-

munalbestyrelsen at efterleve retsafgørelsen, at dommen omhandler over-

trædelse af lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. lov

om kommunernes styrelse § 48, stk. 1, at sanktionen i det konkrete tilfælde

må anses for påkrævet frem for mindre indgribende reaktioner fra tilsynets

side, og at retsafgørelsen ikke kan tvangsfuldbyrdes efter andre regler, her-

under ved fogedrettens bistand.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er efter min opfattelse vigtigt at understøtte, at anbragte børn og unge

så vidt muligt bevarer kontakten til familie og netværk, så barnet eller den

unge kan bevare eller skabe nære relationer og også på længere sigt har

familie og netværk at støtte sig til. Derfor vil jeg også gerne afslutningsvis

understrege, at det er vigtigt, at kommunerne, under hensyntagen til barnets

bedste, så hurtigt som muligt træffer afgørelse om omfanget og udøvelsen af

samværet, når det er nødvendigt i en konkret sag.

Manu Sareen

/ Lise Stidsen Vandahl