Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 8. august 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: lbr
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. juli 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 478 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Jacob Jensen (V).
Sagsnr. 2014 - 6271
Spørgsmål nr. 478:
”Hvad er ministerens holdning til, hvilken form for sagsbehandling en kom-
mune bør anvende til vurdering af hjælperes nødvendighed ved hjemme-
træning, når forældrene har valgt en systematisk, manualiseret og veldoku-
menteret metode, der specificerer, at hjælpere er nødvendige? Mener mini-
steren, at der kan stilles krav om, at en kommune sætter sig ind i de manua-
ler, som beskriver en hjemmetræningsmetode, og følger disse i kommunens
bevillingspraksis?”
Svar:
Det er, som nævnt i svaret på SOU alm. del spørgsmål nr. 476, kommunens
ansvar i den enkelte sag at foretage en konkret og individuel vurdering af
behovet for hjælp og støtte efter serviceloven og træffe afgørelse på bag-
grund af denne vurdering. Kommunen har ligeledes ansvaret for at sikre, at
der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse
om, hvilken hjælp borgeren er berettiget til.
Hvis kommunen godkender, at forældrene træner barnet hjemme, har foræl-
drene ret til økonomisk støtte til nødvendige træningsredskaber, kurser,
ansættelse af hjælpere mv., op til 579.747 kr., jf. servicelovens § 32, stk. 8.
Vurderingen af, hvilken støtte der er behov for, bør ske med afsæt i den
beskrivelse af træningen, som foreligger, eksempelvis fra en metodeudby-
der. Men det er i sidste ende kommunens ansvar at afgøre, hvilken støtte