Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 8. august 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: lbr
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. juli 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 476 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Jacob Jensen (V).
Sagsnr. 2014 - 6271
Spørgsmål nr. 476:
”Kan ministeren redegøre for, hvordan og hvorfor kommunerne, i forbindelse
med, at forældre til handicappede børn har valgt at hjemmetræne efter en
manualiseret, evidensbaseret og anerkendt interventionsmetode, vurderer
nødvendigheden af hjælpetrænere så forskelligt, at forældre i nogle kommu-
ner systematisk slet ikke får bevilget hjælpere, mens forældre i andre kom-
muner får bevilget hjælpere i det nødvendige omfang?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at kommunerne har ansvaret for at sikre, at borgerne
får den hjælp efter serviceloven, som de efter en konkret og individuel vurde-
ring er berettiget til.
Det er således kommunens ansvar i den enkelte sag at foretage en konkret
og individuel vurdering af behovet for hjælp og støtte efter serviceloven og
træffe afgørelse på baggrund af denne vurdering. Dette ansvar gælder også
i forhold til afgørelser om støtte til hjemmetræning.
Hvis kommunen godkender, at forældrene træner barnet hjemme, har foræl-
drene ret til økonomisk støtte til nødvendige træningsredskaber, kurser,
ansættelse af hjælpere mv., op til 579.747 kr., jf. servicelovens § 32, stk. 8.
Det er kommunens ansvar at afgøre, hvilken støtte der efter en konkret og
individuel vurdering er nødvendig for, at forældrene kan gennemføre den
godkendte træning – herunder at vurdere hvorvidt/i hvilket omfang, det er