Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 4. august 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: Jub
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 9. juli 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 474 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Sagsnr.2014 - 6008
Spørgsmål nr. 474:
”Ministeren bedes redegøre for indholdet i den afgørelse fra Ankestyrelsen,
der er omtalt i Dansk Handicapforbunds blad 2014/3, ”Kommunerne tvinges
til at rette ind, når det gælder BPA”, samt for hvilken retstilstand og forud-
sætningerne for ændringer i udmåling af i BPA, som Ankestyrelsen har lagt
til grund.”
Svar:
Der er indhentet følgende bidrag fra Ankestyrelsen med henblik på at besva-
re spørgsmålet, hvori der henvises til en afgørelse fra Ankestyrelsen som
omtales i Handicap Nyt 2014/3:
”Ankestyrelsen kan oplyse, at afgørelsen følger gældende praksis på områ-
det. Der kan henvises til principafgørelserne 110-11 og 49-13.
Det fremgår af principafgørelserne, at der ved udmåling af hjælp til borgers-
tyret personlig assistance efter servicelovens § 96 skal foretages en konkret
og individuel behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad borgeren selv kan
klare, for at tilgodese formålet med borgerstyret personlig assistance om at
skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgeren mu-
lighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt.
En udmåling af hjælp, der tager udgangspunkt i kommunens sædvanlige
udmåling af hjemmehjælp efter servicelovens bestemmelse om praktisk