Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1389780_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 1. august 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: ske
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. juli 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 469 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vigsø Bagge (SF).
Sagsnr.2014 - 5886
Spørgsmål nr. 469:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Ole Kragelund, Rønde
vedrørende boligudsættelser, jf. SOU alm. del - bilag 291.”
Svar:
Udsættelser er et meget alvorligt problem, som regeringen har stort fokus på
at bekæmpe. Regeringen har allerede gennemført en række initiativer til
fordel for de økonomisk dårligst stillede, der er i øget risiko for at blive sat ud
af deres bolig, fx afskaffelsen af fattigdomsydelserne.
De seneste tal fra Domstolsstyrelsen viser, at det går den rigtige vej i forhold
til antallet af udsættelser, der er nedbragt fra 2011 til 2012 og yderligere fra
2012 til 2013. Men det er en kæmpe tragedie hver gang en familie sættes på
gaden, og derfor har regeringen taget yderligere konkrete initiativer med
fokus på at forebygge udsættelser af lejere, så antallet af udsættelser kan
komme endnu længere ned.
Det drejer sig eksempelvis om en styrkelse af mulighederne for hjælp gen-
nem lov om aktiv socialpolitik. Der er indført nye muligheder for kommunerne
til at yde hjælp til betaling af husleje i en midlertidig periode til udsættelses-
truede. Kommunerne har endvidere fået mulighed for at yde midlertidig
hjælp til huslejeudgifter i forhold til unge under 30 år i en udsat boligsituation,
så de pågældende kan blive boende i boligen, indtil der findes en mere lang-
tidsholdbar løsning for dem.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Bestemmelserne er særligt rettet mod børnefamilier, udsatte borgere og
unge og dækker derfor i høj grad de grupper af udsættelsestruede borgere,
der er nævnt i SFI´s rapport, ”Når børnefamilier sættes ud af deres lejebolig"
fra 2013, som Ole Kragelund henviser til i sin henvendelse.
Kommunerne spiller en central rolle i forebyggelsen af udsættelser af lejere,
og det er nødvendigt, at kommunerne benytter de muligheder, der i øvrigt
findes for at yde rådgivning og vejledning til udsættelsestruede så tidligt som
muligt i forløbet.
Kommunerne bør fx særligt være opmærksomme på at vejlede borgerne om
muligheden for at modtage boligstøtte, hvilket mange udsættelsestruede
ifølge en anden SFI-rapport (”Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig”, SFI,
2008) ikke har fået søgt om.
Kommunerne har endvidere pligt til at overveje om en borger, der modtager
social pension, skal sættes under administration af pensionen ved gentagen
misligholdelse af huslejebetalingen. Kommunen kan ydermere beslutte, at
boligstøtten skal udbetales til udlejeren. Kommunen kan desuden tage initia-
tiv til værgemål for en borger, der modtager social pension. Det er dog Stats-
forvaltningen, der beslutter om borgeren skal under værgemål.
Kommunerne har desuden mulighed for gennem aktivloven at yde flytte-
hjælp til lejere, som bor for dyrt, og som derfor ønsker at flytte til en billigere
bolig med henblik på at reducere risikoen for en udsættelse.
For at muliggøre en flytning har kommunerne herudover mulighed for at yde
lån til betaling af beboerindskud til udsættelsestruede lejere – også i tilfælde,
hvor lejeren ikke har afviklet forfalden gæld på et tidligere modtaget beboer-
indskudslån.
Jeg kan desuden oplyse om, at de almene boligselskaber i medfør af almen-
lejeloven har pligt til at underrette kommunen senest samtidig med, at en
sag om lejerestance sendes til fogedretten. Herudover underretter fogedret-
ten kommunen både, når sagen berammes til møde i fogedretten, når der er
truffet afgørelse om, at lejer skal sættes ud, og når tidspunktet for den udkø-
rende fogedforretning er fastsat. Kommunen skal herefter straks behandle
spørgsmål om hjælp, hvis der er børn eller unge under 18 år i husstanden,
eller borgeren i øvrigt har behov for hjælp.
I forbindelse med satspuljeaftalerne for 2011 og 2012 er der desuden igang-
sat samlet set 15 forsøg med rådgivning i almene boligområder. Den form
for rådgivning ser ud til at være en effektiv måde at nedbringe antallet af
udsættelser i et boligområde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Endelig har regeringen fået afskaffet lejelovenes løbedage (jf. lov nr. 517 af
5. juni 2012) og dermed fremrykket tidspunktet for lejeres betaling af husleje,
således at dette tidspunkt er kommet så tæt på tidspunktet for, at lejeren får
rådighed over sin indkomst, som muligt.
Bekæmpelse af fattigdom og udsættelser er et langt og sejt træk, som ud
over en målrettet indsats over for de udsættelsestruede, også skal afhjælpes
gennem uddannelse og beskæftigelse. Mange af regeringens øvrige initiati-
ver retter sig således også mod at sikre, at flere får gode kompetencer i ud-
dannelsessystemet, og at flere kan blive selvforsørgende gennem beskæfti-
gelse, så den enkelte borgers risiko for at miste sit hjem minimeres mest
muligt.
Manu Sareen
/ Bent Nielsen