PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Dato: 29. september 2014

Tlf. 33 92 93 00

Fax. 33 93 25 18

E-mail [email protected]

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 1. juli 2014

følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale

forholds endelige svar på spørgsmål nr. 464 (SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

Sagsnr. 2014-5726

Spørgsmål nr. 464:

”Ministeren bedes oplyse, hvad de samlede omkostninger vil være, hvis der

indføres minimumsstandarder på det sociale område således, at kommu-

nerne som minimum skal yde en service svarende til halvdelen af gennem-

snittet henholdsvis gennemsnittet i dag på følgende områder:

a) indskrevne fra kommunerne pr. vægtet 65+ årig i alt på plejehjem, i pleje-

boliger til ældre, ældreboliger samt øvrige boliger for ældre,

b) antal visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager,

c) andel 65+ årige (vægtet), der modtager varig hjemmehjælp,

d) antal botilbud for sindslidende og voksne handicappede pr. 18-64-årig

(betalingskommune) og

e) enhedsudgifter pr. botilbud for sindslidende og voksne handikappede jf.

KORA-rapporten "Kommunale serviceniveauer og produktivitet”.

Til beregning af udgifterne ønskes antaget at fordelingsnøglen til at opgøre

udgifterne til henholdsvis ældre og handicappede på landsplan lægges til

grund for, hvordan disse fordeler sig gennemsnitligt på tværs af kommuner.

Hvad angår handicappede ønskes modtagere af omfattende støtte efter

servicelovens § 85 svarende til botilbud efter servicelovens §§ 107-108 ude-

ladt af beregningsgrundlaget, såvel som det ønskes oplyst, hvad udgifterne

vil være samlet for støtte efter § 85, hvor data ikke er til rådighed til at adskil-

le udgifterne til botilbudslignende tilbud efter § 85 fra udgifter til øvrig støtte

efter § 85.”

Svar:

Kommunerne er forpligtet til at yde personlig hjælp og pleje til de borgere,

der har behov for det. Det kan enten ske i eget hjem eller, hvis borgerens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjælpebehov er meget stort, ved at visitere borgeren til en plads i en plejebo-

lig. Der kan være forskel på kommunernes praksis for, hvornår der visiteres

til hjemmehjælp og plejebolig, og underspørgsmål a, b og c må derfor anta-

ges i et vist omfang at vedrøre den samme målgruppe. En forøgelse af an-

tallet af indskrevne i plejeboliger vil sandsynligvis medføre en nedgang i

antallet af hjemmehjælpsmodtagere og mængden af visiterede timer, da det

må antages, at de borgere, der i givet fald ville blive visiteret til en plejebolig,

har et sådant hjælpebehov, at de i forvejen modtager hjælp i egen bolig i et

ikke ubetydeligt omfang. Da der således er tale om overlappende ydelser,

skal de beregnede udgifter til underspørgsmål a, b og c ses isoleret og kan

ikke lægges sammen.

Det er i spørgsmålet angivet, at der skal tages udgangspunkt i fordelings-

nøglen til opgørelse af ældre- og handicapudgifterne. Da denne nøgle an-

vendes til at adskille udgifterne til borgere over og under 67 år, er det denne

aldersafgrænsning, der er anvendt i beregningerne. Det skal bemærkes, at

nøglen normalt kun anvendes til at beregne udgifterne til henholdsvis ældre-

og handicapområdet på landsplan, da der kan være stor forskel på udgifts-

fordelingen kommunerne imellem, f.eks. på grund af borgernes alderssam-

mensætning i de enkelte kommuner. Fordelingsnøglen er således udtryk for

en gennemsnitsbetragtning og giver ikke nødvendigvis et retvisende billede

af udgiftsfordelingen i de enkelte kommuner.

Endelig bemærkes det, at der ikke er indregnet eventuelle anlægsudgifter til

opførsel af ekstra plejeboliger, ligesom udgifter til eventuel øget administra-

tion i kommunerne som følge af flere ydelsesmodtagere ikke er medregnet.

Ad a) Indskrevne i plejeboliger mv.

I spørgsmålet er angivet, at der ønskes en beregning, der tager udgangs-

punkt i antallet af indskrevne på plejehjem, i plejeboliger til ældre, ældreboli-

ger, samt øvrige boliger til ældre. Der er imidlertid forskel på, hvilken type

hjælp, borgerne modtager i de forskellige boligformer. På plejehjem og i

plejeboliger (inkl. friplejeboliger) er der tilknyttet servicearealer og ansat per-

sonale, således at hjælp og pleje er en integreret del af opholdet, og borger-

ne har ikke mulighed for selv at vælge leverandøren af hjælpen. Ældreboli-

ger er derimod boliger, som på grund af deres indretning er særligt egnet til

ældre beboere, men hvor der ikke er tilknyttet fast personale. Den hjælp, der

eventuelt ydes i ældreboliger, er hjemmehjælp, som er uafhængig af modta-

gerens boligforhold, og som indgår i de statistikker og udgiftstal, der anven-

des ved besvarelsen af underspørgsmål b og c.

Ældreboliger er derfor udeladt af beregningerne, som tager udgangspunkt i

Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af borgere over 67 år indskrevet

på plejehjem, i plejeboliger og friplejeboliger i 2013, vægtet efter aldersgrup-

per. For de kommuner, hvis gennemsnitlige indskrivningsfrekvens er lavere

end gennemsnittet, er den procentvise afvigelse herefter beregnet. Der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun tre kommuner, hvis gennemsnitlige indskrivningsfrekvens er lavere end

halvdelen af gennemsnittet.

Kommunernes nuværende udgifter er opgjort som udgifterne i 2013 til ledel-

se og tværgående funktioner i plejehjem efter servicelovens § 192, og udgif-

terne til personlig og praktisk hjælp undtaget frit valg af leverandør, tværgå-

ende arbejdsopgaver og service i plejeboligbebyggelser samt en beregnet

andel af de udgifter, som vedrører pleje og omsorg, men som ikke kan hen-

føres direkte til enten hjemmehjælp eller plejeboliger. Udgifterne er opgjort til

i alt 15,6 mia. kr.

Hvis det forudsættes, at en forøgelse af antallet af indskrevne i plejeboliger

mv. medfører en tilsvarende stigning i udgifterne til hjælp og pleje i boliger-

ne, vil indførelse af en minimumsstandard svarende til halvdelen af den

gennemsnitlige indskrivningsfrekvens med udgangspunkt i ovenstående

forudsætninger medføre merudgifter på ca. 6 mio. kr. årligt. Indførelse af en

minimumsstandard svarende til den gennemsnitlige indskrivningsfrekvens vil

medføre merudgifter på ca. 1,2 mia. kr. årligt.

Ad b) Antal hjemmehjælpstimer pr. modtager

Danmarks Statistik har siden 2011 indsamlet statistik for leveret hjemme-

hjælp. Da denne statistik har en mere direkte sammenhæng til kommuner-

nes udgifter end statistikken for visiteret hjemmehjælp, er det statistikken for

leveret hjælp, der er anvendt i beregningerne.

Der er således taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse over det

gennemsnitlige antal leverede hjemmehjælpstimer til modtagere over 67 år

omfattet af frit valg af leverandør, vægtet efter aldersgrupper. I de tilfælde,

hvor kommunerne ikke har indberettet data for 2013, er data for 2012 eller

2011 anvendt. Enkelte kommuner har udelukkende indberettet data for an-

tallet af modtagere, der er visiteret til hjemmehjælp. For disse kommuner er

statistikken for visiterede hjemmehjælpstimer anvendt. For de kommuner,

hvis gennemsnitlige timeantal er lavere end gennemsnittet, er den procent-

vise afvigelse herefter beregnet. Der er ikke nogen kommuner, hvis gen-

nemsnitlige timetal er lavere end halvdelen af gennemsnittet.

Kommunernes nuværende udgifter er opgjort som udgifterne i 2013 til kom-

munale og private leverandører af personlig og praktisk hjælp omfattet af frit

valg af leverandør samt en beregnet andel af de udgifter, som vedrører pleje

og omsorg, men som ikke kan henføres direkte til enten hjemmehjælp eller

plejeboliger. Udgifterne er opgjort til i alt 11,3 mia. kr.

Hvis det forudsættes, at en forøgelse af antallet af hjemmehjælpstimer pr.

modtager medfører en tilsvarende stigning i udgifterne til hjemmehjælp, vil

indførelse af en minimumsstandard svarende til det gennemsnitlige timean-

tal med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger medføre merudgifter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på ca. 0,8 mia. kr. årligt. Det skal bemærkes, at koblingen af hjemmehjælp-

stal for 2011 og 2012 med udgiftstallet for 2013 for enkelte kommuner med-

fører en øget usikkerhed i beregningerne.

Ad c) Andel modtagere af hjemmehjælp

Også i denne beregning er der taget udgangspunkt i statistikken for leveret

hjemmehjælp, jf. ovenfor. Beregningerne er således foretaget på baggrund

af Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af modtagere af hjemmehjælp

over 67 år omfattet af frit valg af leverandør, vægtet efter aldersgrupper. I de

tilfælde, hvor kommunerne ikke har indberettet data for 2013, er data for

2012 eller 2011 anvendt. Enkelte kommuner har udelukkende indberettet

data for antallet af modtagere, der er visiteret til hjemmehjælp. For disse

kommuner er statistikken for visiteret hjemmehjælp anvendt. For de kommu-

ner, hvis gennemsnitlige modtagerfrekvens er lavere end gennemsnittet, er

den procentvise afvigelse herefter beregnet. Der er ikke nogen kommuner,

hvis gennemsnitlige modtagerfrekvens er lavere end halvdelen af gennem-

snittet.

Kommunernes nuværende udgifter er opgjort som udgifterne i 2013 til kom-

munale og private leverandører af personlig og praktisk hjælp omfattet af frit

valg af leverandør samt en beregnet andel af de udgifter, som vedrører pleje

og omsorg, men som ikke kan henføres direkte til enten hjemmehjælp eller

plejeboliger. Udgifterne er opgjort til i alt 11,3 mia. kr.

Hvis det forudsættes, at en forøgelse af antallet af hjemmehjælpsmodtagere

medfører en tilsvarende stigning i udgifterne til hjemmehjælp, vil indførelse

af en minimumsstandard svarende til den gennemsnitlige modtagerfrekvens

med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger medføre merudgifter på

ca. 0,8 mia. kr. årligt. Det skal bemærkes, at koblingen af hjemmehjælpstal

for 2011 og 2012 med udgiftstallet for 2013 for enkelte kommuner medfører

en øget usikkerhed i beregningerne.

Ad d) Antal botilbud pr. 18-64-årig og e) Enhedsudgifter pr. botilbud

Det er ikke muligt at foretage de ønskede beregninger, da de data om botil-

bud, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har

adgang til via Danmarks Statistik, er fordelt på beliggenheds- og ikke beta-

lingskommune. Det er således ikke muligt at koble oplysningerne om antallet

af beboere med de enkelte kommuners udgifter til botilbud.

Manu Sareen

/ Anders Holbøll