Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 23. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: Rco
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 27. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 463 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Andersen (V)
Sagsnr.2014-5612
Spørgsmål nr. 463:
”Hvordan vil ministeren sikre, at sagsbehandlingstiden for ankesager over-
holdes, og hvad vil konkret ministeren gøre, hvis sagsbehandlingstiden ikke
overholdes?”
Svar:
Ankestyrelsen overtog pr. 1. juli 2013 ansvaret for behandling af klager over
kommunale afgørelser fra de nu nedlagte 5 regionale beskæftigelsesanke-
nævn og 5 regionale sociale nævn. I den forbindelse overtog Ankestyrelsen
samtidig ca. 17.000 verserende sager fra de tidligere nævn, hvoraf flere
sager var mellem 6 til 12 måneder gamle. Ankestyrelsen nedsatte derfor den
2. september 2013 en task force, der målrettet arbejder på at få færdigbe-
handlet de verserende sager. Task force-indsatsen er en ekstraordinær res-
sourceindsats i Ankestyrelsen, som sker ud over den ressourceoverførsel,
der lå til grund for den politiske aftale om overførslen af de sociale nævn og
beskæftigelsesankenævnene til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har herudover iværksat en række initiativer med henblik på at
nedsætte sagsbehandlingstiden. Ankestyrelsen gennemfører således lø-
bende analyser af sagsgangene på de forskellige fagområder med henblik
på at sikre ensartede sagsgange, så sagerne kan afvikles mest effektivt og
med bedst mulig kvalitet.
Behandlingen af klagesager indeholder mange arbejdsgange og sagsskridt.
Det drejer sig eksempelvis om indhentning af relevante akter fra kommuner-
ne, vurdering af oplysningsgrundlaget, indhentning af oplysninger fra en