Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
Dato: 23. juli 2014
Ansvarlig: ejb
Sagsnr.2014-5612
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 27. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 462 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Andersen (V)
Spørgsmål nr. 462:
”Vil ministeren redegøre for borgerens retssikkerhed i en situation, hvor
Ankestyrelsen gentagne gange ikke kan finde en borgers sag, og dette
medvirker til at forlænge sagsbehandlingstiden til gene for borgeren, og vil
ministeren desuden oplyse, hvad borgeren konkret kan gøre for at fremme
sagsbehandlingen i et eksempel som dette?”
Svar:
Afgørelser på det sociale område skal træffes i overensstemmelse med
den sociale lovgivning og de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler. Et
hensyn bag sagsbehandlingsregler er netop at hensynet til borgernes rets-
sikkerhed.
Efter § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
har myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles på det sociale
område, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffes en
afgørelse.
Det er beklageligt, hvis der opstår fejl, så dokumenter i en sag ikke kan fin-
des. Hvis den uheldige situation opstår, at indhentede nødvendige oplysnin-
ger bortkommer, har myndigheden ansvaret for at hurtigst muligt at tilveje-
bringe de nødvendige oplysninger igen.