Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1388191_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 16. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
E-Mail: [email protected]
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 444 (SOU alm. del).
Sagsnr. 2014 - 5422
Spørgsmål nr. 444:
”Ministeren bedes kommentere notat og budgeteksempler fra Dansk Handi-
capforbund som opfølgning på deres foretræde for udvalget den 18/6-14, jf.
SOU alm. Del – bilag 273.”
Svar:
Jeg er opmærksom på, at personer, der har modtaget førtidspension en stor
del af livet, ikke har haft de samme muligheder for supplerende pensionsop-
sparing som erhvervsaktive, og at nogle af disse personer derfor kan have et
relativt lavt forsørgelsesgrundlag, når de overgår til folkepension.
Der er tidligere taget initiativer for at give førtidspensionister bedre mulighe-
der for at have supplerende pensionsopsparing med henblik på at reducere
de økonomiske konsekvenser af overgangen til folkepension. Siden 1997
har førtidspensionister haft mulighed for at betale bidrag til ATP og fra 2003
til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP).
Staten betaler en væsentlig del af bidraget til disse ordninger.
Generelt er regeringen opmærksom på forholdene for de svageste borgere,
herunder også på de økonomisk dårligst stillede folkepensionister. For ek-
sempel har regeringen fra 2013 forhøjet den supplerende pensionsydelse
(ældrechecken) med 4.500 kr. årligt.
Dansk Handicapforbund foreslår, at man skal lade førtidspensionister behol-
de invaliditetsbeløbet efter overgang til folkepension, så disse pensionister
kan få dækket deres merudgifter som følge af en funktionsnedsættelse. Iføl-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
ge Dansk Handicapforbund så er invaliditetsbeløbet ”en handicapkompense-
rende ydelse og ikke en erstatning for tab af erhvervsevne”.
Invaliditetsbeløb er en ydelse, som blev ydet til modtagere af mellemste og
højeste førtidspension under den gamle førtidspensionsordning (før 2003).
Beløbet er først og fremmest begrundet i et kompensationssynspunkt, dvs.
at den pågældende skal have kompensation for manglende indtjeningsevne
i forhold til jævnaldrende erhvervsaktive. Invaliditetsbeløbet ydes til alle
modtagere af mellemste og højeste førtidspension uanset arten og karakte-
ren af deres funktionsnedsættelse – herunder deres behov for hjælpemidler
m.v. Dette er også baggrunden for, at beløbet ikke fortsat udbetales efter
overgangen til folkepension.
Borgere, der før overgangen til folkepension har modtaget invaliditetsbeløb
eller tilskud til merudgifter som følge af handicap, har efter overgangen til
folkepension fortsat mulighed for at søge supplerende hjælp.
I forbindelse med overgang til folkepension har kommunen pligt til at yde
borgeren grundig vejledning om mulighederne for støtte efter hele den socia-
le lovgivning. Kommunen skal tage sagen op til vurdering både med hensyn
til den fremtidige økonomi og et eventuelt behov for praktisk og personlig
hjælp, hjælpemidler med videre. Kommunen skal også vurdere, om borge-
ren har ret til eller behov for andre ydelser og tillæg, fx boligstøtte, helbreds-
tillæg, varmetillæg og personligt tillæg.
Det er vanskeligt at bedømme, om der er taget højde for de nævnte mulig-
heder for tillæg i de medsendte budgetter. Folkepensionister, der har et lavt
rådighedsbeløb, når de faste udgifter er betalt, har mulighed for at søge
kommunen om et personligt tillæg, der efter en konkret vurdering kan ydes til
dækning af rimelige og nødvendige udgifter.
De supplerende muligheder for økonomisk hjælp bør tages med i betragt-
ning, når man skal vurdere økonomien som folkepensionist, også når det
gælder personer med handicap.
Manu Sareen
/Bent Nielsen