Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 16. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: mtp
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 19. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 432 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalgte (MFU)
Karen Jespersen (V)
Sagsnr.2014 - 5312
Spørgsmål nr. 432:
”Som opfølgning på ministerens svar på spørgsmål 368, bedes ministeren
redegøre for, hvordan udsagnet "Hvis arbejdsevnen er varigt og væsentligt
nedsat - og det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen (…)" konkret
skal forstås og fortolkes i praksis?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at: ”Personer,
der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt
åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal stadig kunne
tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat
funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig
hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske be-
handlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort
levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende.”
Som opfølgning på vedtagelsen af lovforslaget, der udmønter reformen af
fleksjob og førtidspension, udsendte ministeriet en vejledningsskrivelse,
skrivelse nr. 9623 af 20.december 2012, hvoraf det fremgår at: ”Personer i
alderen 18 til 39 år kan dog tilkendes førtidspension, hvis det er dokumente-
ret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen er
varigt og væsentligt nedsat og ikke vil kunne forbedres”. Det fremgår ligele-
des af skrivelsen, at: ”I kommunens vurdering, kan der i forhold til kravet om
nedsættelse af arbejdsevnen henses til hidtil gældende praksis for tilkendel-
se af førtidspension. Afgørelsen skal dog træffes under hensyn til de ændre-