Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 16. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: mtp
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 19. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 428 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalgte (MFU)
Karen Jespersen (V)
Sagsnr.2014 - 5312
Spørgsmål nr. 428:
”Af ministerens svar på spørgsmål 362 fremgår det, at ministeren forventer,
at kommunerne forvalter i overensstemmelse med lovgivningen. Vil ministe-
ren så oplyse, hvor mange ankesager ministeren mener, at der skal forelig-
ge for, at man politisk vil se på førtidspensionsproblemstillingen i forhold til
mennesker med udviklingshæmning?”
Svar:
Det er min forventning, at kommunerne foretager en grundig og helhedsori-
enteret vurdering i hver enkelt sag. Kommunerne bør ikke kunne være i tvivl
om, at der fortsat skal tilkendes førtidspension til fx svært udviklingshæm-
mede. Det fremgår både af lovforslaget og vejledninger, og er senest igen
blevet understreget i forbindelse med den netop indgåede aftale om kom-
munernes økonomi for 2015.
Jeg har rettet henvendelse til Ankestyrelsen for at få oplysninger om, hvad
man kan udlede af ankestatistikken angående denne problemstilling. Anke-
styrelsen oplyser på baggrund af ankestatistikken, at styrelsen i perioden 1.
juli 2013 til medio juni 2014 har truffet afgørelse i meget få sager om førtids-
pension med hoveddiagnosen ”mental retardering”. Det gælder både afgø-
relser efter den nye og den tidligere ordning.
Der er truffet afgørelse i 825 sager om førtidspension efter den tidligere ord-
ning (2003-loven). Ud af de 825 sager havde 9 hoveddiagnosen ”mental
retardering”. Ankestyrelsen stadfæstede 8 afgørelser og ændrede 1.