Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 11. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: hbo
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 16. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 421 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Sagsnr. 2014-5695
Spørgsmål nr. 421:
”Vil ministeren besvare de spørgsmål, som bliver stillet i Trine Rud Andresen
og Hannah Bergfelds brev til ministeren dateret 13. juni 2014, jf. SOU alm.
del - bilag 264.”
Svar:
I brevet af 13. juni 2014 stilles en række spørgsmål om håndteringen af for-
ældreansvarssager, som peger på, at den forælder, der forsøger at beskytte
sit barn mod den anden forælder, kommer til at stå i en svag position på
grund af forældreansvarsloven.
Jeg kan oplyse, at efter forældreansvarslovens § 4 skal alle afgørelser træf-
fes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Afgørelsen skal afspejle, hvad der i
den konkrete situation ud fra en individuel vurdering af det enkelte barn må
anses for at være den bedst tænkelige løsning. En afgørelse forudsætter
således en bred belysning af barnets forhold, hvilket bl.a. også vil omfatte en
belysning af barnets tilknytning til hver af forældrene.
Der er ikke opstillet faste kriterier for, hvad der er bedst for et barn, udover,
at der bag loven ligger en formodning om, at det er bedst for et barn at have
kontakt med begge forældre. Der er dog alene tale om et afsæt for vurderin-
gen af det konkrete barn, og loven tager således også højde for, at der er
situationer, hvor det er bedst for et barn ikke at have kontakt med begge
forældre, eller at kontakten til en forælder begrænses.