Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
Dato: 7. juli 2014
Ansvarlig: ejb
Sagsnr. 2014-5569
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 420 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Spørgsmål nr. 420:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at det er rimeligt, at en
kommune ikke efterlever Ankestyrelsens afgørelse, jf. borgerhenvendelse
omdelt på SOU alm. del - bilag 261.”
Svar:
En bindende afgørelse fra Ankestyrelsen skal efterleves uden unødig forsin-
kelse.
Som jeg forstår bilag 261, drejer det sig om en sag, hvor Ankestyrelsen har
truffet afgørelse om delvis hjemvisning af en sag til fornyet behandling i
kommunen med henblik på afgørelse af, hvor meget hjælp borgeren konkret
har ret til.
En kommune skal på baggrund af en hjemvisning fra Ankestyrelsen træffe
en fornyet afgørelse i sagen.
Fornyet behandling af en sag kan indebære, at der skal indhentes supple-
rende oplysninger eller foretages nye vurderinger. Det vil bero på de konkre-
te omstændigheder, herunder det nærmere indhold af Ankestyrelsens afgø-
relse, hvor hurtigt en kommune kan træffe afgørelse i en sag, der er hjemvist
til fornyet behandling.