Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1392815_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato: 21. august 2014
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: leo
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 418 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Stine Brix (EL).
Sagsnr. 2014-5086
Spørgsmål nr. 418:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra en række forældre i Frede-
rikshavn, vedrørende Frederikshavn Kommunes oprettelse af visitation til
handicap, hvor alle sager med børn med ADHD revurderes, jf. SOU alm. del
– bilag 255.”
Svar:
Efter servicelovens § 41 skal kommunen yde dækning af nødvendige mer-
udgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens
af den nedsatte funktionsevne.
Det er kommunen, der ud fra en konkret og individuel vurdering tager stilling
til, om betingelserne i loven for at yde hjælp til dækning af merudgifter er
opfyldt, herunder om barnet eller den unge er omfattet af bestemmelsens
målgruppe.
Det fremgår af henvendelsen, at baggrunden for kommunens beslutning er
principafgørelse nr. 55-11 fra Ankestyrelsen, som handler om, hvilken be-
tydning medicinsk behandling skal tillægges ved målgruppevurderingen. I
begrundelsen for afgørelsen anføres generelt, at vurderingen skal foretages
uafhængigt af den løbende eller varige behandling, som ansøgeren modta-
ger til afhjælpning af sin lidelse. Det gælder dog alene i tilfælde, hvor ophør
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
med den medicinske behandling ville være akut livstruende eller medføre
umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse.
Det betyder, at når en kommune skal vurdere, om et barn hører inden for
målgruppen til merudgiftsydelsen til børn, skal vurderingen tages med ud-
gangspunkt i barnets funktionsniveau med medicin. Barnet skal dog vurde-
res uden medicin, hvis ophøret med medicin vil være akut livstruende eller
medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse.
I forlængelse heraf skal det bemærkes, at Ankestyrelsen har oplyst, at der
ikke er tale om en ny retstilstand, idet styrelsen blot har gentaget, hvad der
er blevet præciseret i tidligere principafgørelser, herunder C-09-04 og 56-09.
Generelt i forhold til en kommunes beslutning om revurdering af sager på et
bestemt område som følge af en principafgørelse fra Ankestyrelsen kan det
oplyses, at Ankestyrelsens principafgørelser sammen med love, bekendtgø-
relser og øvrige retskilder er bindende for kommunerne i deres retsanven-
delse. Såfremt en kommune bliver opmærksom på, at der kan være tvivl om
overensstemmelsen mellem dens retsanvendelse og en principafgørelse,
kan kommunen derfor af egen drift beslutte at revurdere sagerne på et gi-
vent område.
Kommunen skal være opmærksom på, at ændring af afgørelser til ugunst for
borgeren skal være i overensstemmelse med principperne for tilbagekaldel-
se af begunstigende forvaltningsakter.
Det betyder, at der skal foretages en afvejning af på den ene side hensynet
til modtagerens berettigede forventninger om, at den hidtidige afgørelse
opretholdes, og på den anden side de modstående interesser i at sætte en
ny afgørelse i stedet, hvor hensynet til borgerens forventninger som ud-
gangspunkt indgår med betydelig vægt. Adgangen til at tilbagekalde en af-
gørelse, der vedrører en løbende ydelse, er imidlertid videre end normalt,
når tilbagekaldelsen kun har virkning for fremtiden. Det må dog i almindelig-
hed kræves, at tilbagekaldelsen sker med et rimeligt varsel. Det vil bero på
en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvad der må anses for et passen-
de varsel.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen