Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1387125_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 8. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: JVB
Sagsnr.2014 - 4989
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 415 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 415:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan kvindelige eksbandekærester er be-
skyttet mod en ekspartner, som tilmed er voldelig og bandemedlem, når
forældreansvarsloven straffer den part, der bare flytter adresse uden at
meddele partneren det, eller der for at gemme sig flytter et fælles barn til en
ny børnehave?”
Svar:
Forældreansvarsloven er en lov, der har barnets bedste som det overordne-
de fokus. Loven handler om barnets rettigheder og behov
Det følger af forældreansvarsloven, at når der er fælles forældremyndighed
over et barn, skal begge forældre samtykke til, at barnet skifter adresse.
Beslutning om flytning af daginstitution kan træffes af bopælsforælderen.
Såfremt en forælder i forbindelse med et brud med en voldelig partner finder
det nødvendigt at flytte barnets adresse eller skifte barnets daginstitution for
at beskytte det mod den voldelige forælder, er der mulighed for at søge
Statsforvaltningen om at træffe en midlertidig afgørelse om bopæl eller for-
ældremyndighed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Statsforvaltningen skal hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen, sådan at det
kan forhindres, at barnet udleveres til en voldelig forælder f.eks. fra barnets
daginstitution, samt sikres, at barnet kan få ro under sagens videre behand-
ling.
Manu Sareen
/ Malene Vestergaard