Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1387131_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 8. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Sagsnr.2014-4990
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 414 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 414:
”Er ministeren enig i, at krisecentre reelt ikke er egnede til truede eksbande-
kærester, idet der kan være risiko for, at det slipper ud fra andre tilstedevæ-
rende, hvor kvinderne befinder sig?”
Svar:
Bestemmelsen i servicelovens § 109 om kvindekrisecentre pålægger kom-
munalbestyrelserne at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder – og
deres børn - som har behov herfor som følge af vold eller trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie eller samlivsforhold. Kvindekrise-
centrene tilbyder kvinderne omsorg og støtte, herunder også beskyttelse.
I forbindelse med en kvindes henvendelse til og optagelse i et kvindekrise-
center foretages der en vurdering af kvindens behov for støtte, herunder
også en vurdering af det trusselsbillede og behov for særlige sikkerhedsfor-
anstaltninger, som måtte være nødvendigt.
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 413 (SOU
Alm. del), samarbejder kvindekrisecentrene således, at en kvinde får et til-
bud om optagelse i et andet kvindekrisecenter, hvis det krisecenter, hvor
kvinden først har henvendt sig til eller er blevet optaget i, ikke kan sikre
kvinden den beskyttelse og sikkerhed, som pågældende af hensyn til sig
selv eller af hensyn til de øvrige beboere i krisecentret måtte have behov for.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Krisecentrenes mulighed for at tilbyde optagelse i et andet krisecenter gæl-
der også i situationer, hvor der vurderes at være en særlig risiko for, at en
volds- og trusselsudsat kvindes opholdssted røbes af en medbeboer.
De generelle muligheder for at beskytte personer, der tidligere har været
kærester med bandemedlemmer, hører under Justitsministeriet, og jeg har
forstået, at det fra Folketingets Retsudvalg er stillet spørgsmål herom til
justitsministeren den 11. juni 2014.
Jeg er opmærksom på, at tidligere kærester til bandemedlemmer kan være i
en særdeles sårbar situation. Med servicelovens bestemmelse om kvinde-
krisecentre og de ydelser, som kommunalbestyrelsen skal tilbyde kvinder,
der er udsat for vold, og med kvindekrisecentrenes mulighed for at tilbyde en
kvinde optagelse i et botilbud i fx en anden egn af landet, mener jeg, at vi
har et tilbud, der i praksis dækker de særlige behov, som disse kvinder kan
have. Jeg er således ikke enig i, at krisecentrene ikke skulle være egnede til
at varetage denne opgave.
Manu Sareen
/ Anders Møller Jakobsen