Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1387121_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 8. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Sagsnr.2014-4990
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 413 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 413:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan man håndterer bandemedlemmers
kærester, når de flygter fra et voldeligt forhold, jf. at spørgeren er bekendt
med, at disse afvises på kvindekrisecentrene på grund af fare for de andre
beboere. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvilke initiativer der er
målrettet denne gruppe med særlige sikkerhedsbehov, og om der evt. kan
være behov for at etablere særlige safehouses til disse kvinder?”
Svar:
Efter serviceloven skal kommunalbestyrelserne tilbyde midlertidigt ophold i
boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsva-
rende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Bestemmelsen har til
formål, at der ydes - ofte akut - hjælp til voldsudsatte kvinder, der har behov
for et midlertidigt botilbud. Det er efter serviceloven det faktiske behov for
hjælp, der er afgørende, når der ydes støtte, og ikke årsagen til, at behovet
er opstået. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde hjælp i form af et
midlertidigt botilbud på kvindekrisecenter med den omsorg og beskyttelse,
dette indebærer, gælder således også for ekskærester til bandemedlemmer.
I forbindelse med optagelse i kvindekrisecenter vil der af krisecentret sam-
men med kvinden blive foretaget en vurdering af kvindens særlige behov.
Heri indgår også, om der af hensyn til kvinden selv eller til kvindekrisecen-
trets øvrige beboere er behov for særlige sikkerhedsmæssige foranstaltnin-
ger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Det fremgår af vejledning nr. 14 af 15. februar 2011 om botilbud mv. til voks-
ne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven, at
hvis det af fx pladshensyn ikke er muligt at optage kvinden, skal lederen
bistå kvinden med at få plads på et andet krisecenter. Tilsvarende vil gøre
sig gældende, hvis særlige sikkerhedsmæssige årsager forhindrer, at kvin-
den kan optages i det aktuelle krisecenter.
I situationer, hvor det af krisecentret vurderes, at krisecentret ikke kan sikre
den pågældende kvindes egen eller medbeboernes sikkerhed, er der såle-
des et samarbejde mellem krisecentrene, der betyder, at det aktuelle krise-
centers ledelse kan tilbyde at få kvinden optaget i et andet krisecenter, fx et
krisecenter i et andet geografisk område, som kan opfylde de beskyttelses-
mæssige krav, som der er behov for.
Ud fra en vurdering af det konkrete trusselsbillede sker der således en vide-
rehenvisning eller revisitering, således at kvinden tilbydes en plads, hvor
hensynet til hendes sikkerhed kan imødekommes.
Er en kvinde i målgruppen for at kunne optages i kvindekrisecenter, vil kvin-
den således ikke blive afvist, men i samarbejde mellem krisecentrene blive
tilbudt optagelse i et krisecenter, der vil kunne håndtere det trusselsbillede,
der måtte være aktuelt.
Da der, som nævnt ovenfor, i serviceloven alene lægges vægt på borgerens
behov for støtte – og ikke på årsagen hertil – er der ikke i serviceloven spe-
cifikke indsatser, der udelukkende har til hensigt at imødekomme behov hos
kvinder, der tidligere har været kærester med bandemedlemmer.
Det vurderes heller ikke, at der er behov for, at der i serviceloven etableres
særlige krisecenterpladser eller lignende til kvinder, der tidligere har været
kærester med bandemedlemmer.
Manu Sareen
/ Anders Møller Jakobsen