Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 7. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: BGN
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 408 (SOU alm. del).
Sagsnr. 2014-5055
Spørgsmål nr. 408:
”Hvad opfatter ministeren som værende de største udfordringer ved at få
nedbragt sagsbehandlingstiderne i Statsforvaltningen?”
Svar:
Jeg har tidligere ved brev af 18. juni 2014 oplyst, at jeg har bedt Økonomi-
og Indenrigsministeriet om bidrag til besvarelsen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har nu oplyst følgende:
”Statsforvaltningerne har i flere år haft udfordringer med en faldende
bevilling samtidig med, at sagernes antal og kompleksitet voksede.
Som følge heraf har der været en tendens til stigende sagsbehandlings-
tider på nogle sagsområder og forskelle i sagsbehandlingen på tværs af
landet. For at håndtere denne situation blev der i 2012 indgået en poli-
tisk aftale, som bl.a. indebar en fusion af de tidligere fem regionale
statsforvaltninger til en enhedsforvaltning.
De største udfordringer vedr. sagsbehandlingstiderne skyldes, at der er
gennemført omfattende ændringer i den regionale struktur som har
medført, at mange af Statsforvaltningens medarbejdere er blevet om-
placeret til en ny geografisk placering og har fået nye opgaver og funk-
tioner. Som følge heraf har mange medarbejdere sagt op og der er ble-
vet ansat nye medarbejdere, som er i gang med oplæring.