Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1386836_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 7. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: BGN
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. juni 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 407 (SOU alm. del).
Sagsnr. 2014-5055
Spørgsmål nr. 407:
”Er ministeren enig i, at lange sagsbehandlingstider i statsforvaltningen kan
opfattes som en medvirkende årsag til at forværre samværssager til skade
for de involverede, herunder især børnene, i stedet for at være en medvir-
kende årsag til at løse problemerne i forbindelse med samværssager?”
Svar:
Jeg har tidligere ved brev af 18. juni 2014 oplyst, at jeg har bedt Økonomi-
og Indenrigsministeriet om bidrag til besvarelsen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har nu oplyst følgende:
”Statsforvaltningen oplyser, at de udelukkende behandler de samværs-
sager, hvor forældrene ikke selv kan nå til enighed om at aftale samvær
med deres børn, og hvor der således er en konflikt mellem forældrene
om samværet.
Statsforvaltningen hjælper ca. 60 pct. af de konfliktramte forældre til at
indgå en frivillig aftale om samvær, og ca. 70 pct. hjælpes til frivilligt at
indgå en aftale om forældremyndighed og bopæl. Statsforvaltningen
finder således løsninger i størstedelen af de sager, hvor forældrene ikke
selv kan. Hvis der ikke kan opnås et forlig, kan Statsforvaltningen træffe
en afgørelse om samvær, mens de øvrige forhold kan afgøres i retten.
En afklaring af familiens situation i Statsforvaltningen medvirker dermed
i langt de fleste sager til, at konflikter nedtrappes, og at løsningen sker
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
med udgangspunkt i barnets bedste. I en konfliktsag på det familieretli-
ge område er det essentielt, at Statsforvaltningen og familien har tid til
at anvende de konkrete vejlednings- og konfliktløsningsværktøjer, som
Statsforvaltningen tilbyder såsom vejledningsmøder med forældrene,
samtaler med børnene, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling el-
ler børnesagkyndige undersøgelser. De praktiske foranstaltninger for-
bundet med disse redskaber er også en medvirkende årsag til, at det
samlede sagsforløb kan trække ud.
Med ovennævnte in mente vurderer Statsforvaltningen dog også, at en
lang sagsbehandlingstid i nogle tilfælde kan have en negativ betydning,
hvis sagen fx trækker ud pga. ventetid på de enkelte sagsprocesser,
chikane mellem parterne mv.”
Jeg kan henholde mig til svaret fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Manu Sareen
/ Malene Vestergaard