Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 25. juni 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: MSE
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 393 (SOU alm. del).
Sagsnr. 2014-4715
Spørgsmål nr. 393:
”Kan
ministeren redegøre for, hvorfor Ankestyrelsens sagsbehandlingstider
tager længere tid nu, end før ministeren indsatte en task force, der netop
skulle hjælpe på den lange sagsbehandlingstid?”
Svar:
Uden en task force kunne sagsbehandlingstiden have været endnu længere,
end vi ser på nuværende tidspunkt. Ankestyrelsen overtog den 1. juli 2013
ca. 17.000 verserende sager fra de tidligere nævn. Af de 17.000 sager var
35 procent, svarende til knap 6.000 sager, på det tidspunkt allerede mindst 6
måneder gamle.
Ankestyrelsen oprettede derfor en task force af erfarne sagsbehandlere til
ekstraordinær afvikling af de ældste verserende sager overført fra de sociale
nævn og beskæftigelsesankenævnene. Pr. 1. maj 2014 havde Ankestyrel-
sen afsluttet 14.600 sager af de 17.000 verserende sager. Task force-
indsatsen har medført, at Ankestyrelsen er godt på vej til at afvikle alle de
sager, som styrelsen overtog 1. juli 2013. Task forcen har dermed medvirket
til at afvikle et betydeligt antal sager.
Ankestyrelsen prioriterer at afvikle de ældste sager først. Årsagen til, at den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget, er, at de sager, Ankestyrelsen
afvikler, er ældre end den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Når en gam-
mel sag afgøres, så stiger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Modsat
vil afgørelsen af nye sager nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid.