Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 19. juni 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: Cap
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 390 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Sagsnr. 2014-4511
Spørgsmål nr. 390:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken vejledning, støtte og praktisk hjælp
kommunerne kan og skal tilbyde forældre til tvillinger og trillinger, og kan
ministeren oplyse, hvilke kommuner der tilbyder forældre til tvillinger og tril-
linger praktisk hjælp i hjemmet?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at alle forældre, og
dermed også forældre til tvillinger og trillinger, kan få gratis, familieorienteret
rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Tilbuddet om gratis råd-
givning omfatter også vordende forældre.
Jeg kan desuden oplyse, at serviceloven ikke indeholder regler om en be-
stemt type hjælp til fx forældre til tvillinger eller trillinger. Serviceloven fast-
sætter derimod generelt, at kommunalbestyrelsen skal iværksætte en børne-
faglig undersøgelse, hvis det må antages, at et barn eller en ung har behov
for særlig støtte.
Den børnefaglige undersøgelse danner grundlag for en samlet vurdering af,
om der er behov for at iværksætte hjælp over for barnet eller familien. Hvis
det vurderes, at der er behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om den nødvendige hjælp, som fx kan være hjælp i form af
praktisk eller anden støtte i hjemmet efter servicelovens § 52.