Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 6. juni 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: JVB
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 387 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Sagsnr. 2014 - 4514
Spørgsmål nr. 387:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25/5-14 fra borger, vedrø-
rende klage over afgørelse, jf. SOU al del – bilag 239.”
Svar:
Jeg kan som minister ikke træffe afgørelse i konkrete sager. Det er Statsfor-
valtningen, der træffer afgørelse om samvær, og Statsforvaltningens afgø-
relser kan påklages til Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen. Det fremgår da
også af henvendelsen, at denne er sendt til Statsforvaltningen som en klage
over Statsforvaltningens afgørelse om samvær.
Generelt kan jeg oplyse, at det følger af forældreansvarslovens § 4, at alle
afgørelser skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet. Afgørelser om
samvær skal således altid træffes ud fra, hvad der er i den konkrete situation
ud fra en individuel vurdering af det enkelte barn må anses for at være den
bedst tænkelige løsning.
Modtager Statsforvaltningen en anmodning om ophævelse/suspension af et
eksisterende samvær, hvor der er en påstand om, at samværsforælderen
har udøvet vold eller grænseoverskridende handlinger over for barnet, skal
der hurtigst muligt tage stilling til, om der er grundlag for at træffe en midler-
tidig afgørelse om suspension af samværet, mens sagen undersøges. Der
bør som udgangspunkt ske suspension af samværet, hvis påstanden om
vold er tilstrækkelig underbygget eller i øvrigt virker troværdig. Ved denne
vurdering kan der lægges vægt på, om forholdet er anmeldt til politiet, om
der er sket underretning til kommunen, eller om der foreligger skadestuerap-