Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1383869_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 25. juni 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail: [email protected]
Ansvarlig: THA
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 23. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 385 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Sagsnr. 2014 - 4500
Spørgsmål nr. 385:
”Vil ministeren oplyse, hvad udgifterne skønnes at være, hvis personer,
som
i dag får dækket merudgifter, som er direkte forbundet med et varigt fysisk
eller psykisk handicap, skulle kunne beholde deres merudgiftsydelse, frem til
de er hhv. 70 år, 75 år, 80 år, 85 år og 90 år?”
Svar:
Hvis der gennemføres en lovændring, så allerede tilkendt merudgiftsydelse
kan bevares, til modtageren er 70 år, skønnes det at medføre udgifter til ca.
1.500 ekstra modtagere med en årlig gennemsnitsydelse på ca. 21.000 kr.
svarende til en offentlig merudgift på ca. 30 mio. kr. i 2040, hvor det bereg-
nede antal af ekstra modtagere på baggrund af befolkningsfremskrivninger
mv. er størst. I perioden indtil 2040 vil udgifterne være stigende i takt med
antallet af modtagere.
Hvis ydelsen bevares, til modtagerne er 75 år, skønnes merudgifterne at
være ca. 60 mio. kr. i 2040. Hvis ydelsen bevares, til modtagerne er 80 år,
skønnes merudgifterne at være ca. 70 mio. kr. i 2040.
En yderligere hævelse af aldersgrænsen vil ikke ændre udgiftsskønnet, da
det beregningsteknisk er antaget, at gennemsnitsmiddellevetiden for modta-
gere af merudgiftsydelse er lavere end for befolkningen som helhed. Middel-
levetiden for merudgiftsydelsesmodtagere efter det fyldte 65. år antages
således at være i gennemsnit 12 år, og beregningerne tager således ud-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
gangspunkt i, at der kun vil være udgifter til den enkelte modtager i 12 år
efter folkepensionsalderen.
Beregningen er behæftet med betydelig usikkerhed i forhold til skønnet for
antallet af modtagere over folkepensionsalderen, da fremskrivningen af de
nuværende modtagere er usikker, og det fremtidige antal tilkendelser af
merudgiftsydelse er ukendt. Herudover er der usikkerhed forbundet med
vurderingen af de forventede modgående besparelser, som følger af, at det
forudsættes, at en del af de behov, der i dag dækkes efter pensionslovgiv-
ningen, i stedet vil blive kompenseret efter merudgiftsreglerne. Dette skyl-
des, at der ikke er data for, hvor meget tidligere merudgiftsydelsesmodtage-
re i dag får udbetalt i pensionstillæg, og hvilke udgifter det dækker.
Manu Sareen
/ Mette Holm Sørensen