Folketingets Socialudvalg
Ministeren
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 2. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: Jub
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 383 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)
Liselotte Blixt (DF)
Sagsnr. 2014-4357
Spørgsmål nr. 383:
”Vil ministeren oplyse, hvilke rettigheder en person med hjerneskade har,
der har udtrykt ønske om, at vedkommende gerne vil blive boende hos sine
forældre og ikke ønsker at blive flyttet til et bosted eller lignende?”
Svar:
Jeg lægger til grund for besvarelsen, at spørgsmålet vedrører en voksen
person med hjerneskade, som modtager hjælp efter serviceloven, og kan
oplyse følgende om reglerne på området:
I lighed med andre har personer med hjerneskade selvbestemmelse i for-
hold til, hvor og med hvem de vil bo.
Mulighederne for, at borgeren kan blive visiteret til fx socialpædagogisk bi-
stand og anden støtte efter serviceloven, er ikke betinget af, at borgeren
flytter i botilbud m.v. Hvis en voksen med hjerneskade har en aftale med
sine forældre om at bo hos dem, er det derfor en aftale, som kommunen skal
respektere i forbindelse med en vurdering af, hvilken hjælp den pågældende
har behov for.
Serviceloven indeholder dog regler om optagelse i særlige botilbud uden
borgerens samtykke. Disse regler kan kun anvendes, hvis en række betin-
gelser, som fremgår nedenfor, er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen kan efter servicelovens § 129, stk. 1, indstille til Stats-