Folketingets Socialudvalg
Ministeren
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
Dato: 2. juli 2014
Ansvarlig: jub
Sagsnr. 2014-4357
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 381 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)
Liselotte Blixt (DF)
Spørgsmål nr. 381:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at en person med hjerneskade kan gå
fra 13 timer tildelt daglig pædagogisk hjælp til kun 3 timer daglig hjælp, når
den pågældendes læge vurderer, at 13 timer daglig hjælp er nødvendig for,
at den pågældende kan klare dagligdagen?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke har mulighed for at
kunne afgøre, om kommunens afgørelse er rimelig, men jeg kan oplyse om
reglerne på området.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde socialpædagogisk bistand til borgere, der
har behov herfor på grund af betydelig nedsat funktionsevne eller særlige
sociale problemer.
Det er således kommunen, der træffer afgørelse om visitation til socialpæ-
dagogisk hjælp og støtte efter servicelovens § 85 på baggrund af en konkret
og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for denne indsats.
Kommunen har pligt til at inddrage alle muligheder for hjælp efter den socia-
le lovgivning. I nogle af de sager, hvor en borger er visiteret til socialpæda-
gogisk bistand efter § 85, kan borgeren tillige være visiteret til fx personlig
eller praktisk hjælp efter serviceloven § 83 og til aktivitets- og samværstilbud
efter serviceloven § 104.
Kommunen skal løbende følge den enkelte sag for at sikre sig, at hjælpen
fortsat opfylder sit formål. Hvis kommunen som led i den løbende opfølgning
vurderer, at mindre hjælp er tilstrækkelig til at tilgodese borgerens behov,