Folketingets Socialudvalg
Ministeren
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
Dato: 2 juli 2014
Ansvarlig: ejb
Sagsnr. 2014-4357
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 380 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)
Liselotte Blixt (DF)
Spørgsmål nr. 380:
”Vil ministeren oplyse, hvilke rettigheder en person med hjerneskade har i
forhold til at vælge en partsrepræsentant, og kan en kommune bestemme, at
den valgte partsrepræsentant ikke er egnet og i bekræftende fald, hvilke
krav stilles der så til dokumentation, og hvilke rettigheder har den pågæl-
dende partsrepræsentant i denne sammenhæng?”
Svar:
Efter forvaltningslovens § 8, stk. 1, kan en part i sag på ethvert tidspunkt af
sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden
kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for
sagens afgørelse. Bestemmelsen om ret til partsrepræsentation gælder efter
forvaltningsloven § 8, stk. 2, ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig
repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offent-
lige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.
Der er ikke i bestemmelsen fastsat regler om, hvem der kan repræsentere
eller bistå en part. For voksne parter er udgangspunktet, at det står den
voksne frit for at træffe bestemmelse om, hvem der skal repræsentere den
pågældende.
Er der tale om voksne parter, som er under værgemål, må der evt. ved hen-
vendelse til værgen skabes klarhed over værgemålets omfang, og om det er
værgen, der repræsenterer parten, i den konkrete sammenhæng.