Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1385842_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Ministeren
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Dato: 2. juli 2014
Ansvarlig: ebj
Sagsnr. 2014-4357
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 379 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)
Liselotte Blixt (DF)
Spørgsmål nr. 379:
”Kan ministeren oplyse, hvilke rettigheder en person med hjerneskade har
for at blive hørt af sin sagsbehandler i forbindelse med tildeling af hjælp efter
serviceloven til f.eks. daglige gøremål, og hvilke krav der stilles til, at perso-
nen med hjerneskade personligt møder frem, for at kommunen kan træffe en
afgørelse?”
Svar:
Efter retssikkerhedslovens § 4 skal borgeren have mulighed for at medvirke
ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge be-
handlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne
mulighed.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at det er kommunalbestyrelsen,
som afgør, hvordan administrationen bedst kan indrettes, så borgeren aktivt
kan medvirke.
For personer med hjerneskade gælder, som for andre, forvaltningslovens
regler om partshøring og repræsentation i forbindelse med afgørelser efter
serviceloven.
Efter forvaltningslovens § 8 kan en part i en sag på ethvert tidspunkt af sa-
gens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden
kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for
sagens afgørelse. Bestemmelsen om ret til partsrepræsentation gælder efter
forvaltningsloven ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsente-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
re eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.
Retten til at lade sig repræsentere af andre gælder derfor udover ved be-
handling af en sag, hvor der træffes en formel afgørelse, også med hensyn
til udførelse faktisk forvaltningsvirksomhed.
Af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 4 fremgår, at det også er forvalt-
ningens opgave i videst muligt omfang at hjælpe en ansøger, der ikke på
egen hånd er i stand til at medvirke til sagsbehandlingen, eventuelt ved at
pege på muligheden for at få hjælp fra en repræsentant eller bisidder efter
forvaltningslovens § 8.
I forbindelse med personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, der
ikke kan tage vare på deres egne interesser, er herudover udtrykkeligt fast-
sat i § 82 i lov om social service, at kommunen skal påse, om der er pårø-
rende eller andre, der kan varetage den pågældendes interesser. Kommu-
nen skal være opmærksom på, om der kan være behov for at beskikke en
værge efter værgemålsloven.
Manu Sareen
/ Dorte Bech Vizard