Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1382268_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 19. juni 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: vis
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 19. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 375 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vigsø Bagge (SF).
Sagsnr. 2014 - 4864
Spørgsmål nr. 375:
”I
forlængelse af KORAs rapport "Personale og børn i kommunernes dagtil-
bud” fra maj 2014, vil ministeren da oplyse
• hvad udgiften vil være, hvis man går fra en gennemsnitlig normering på 3,8
børn pr ansat blandt de 0-2-årige til henholdsvis 2 - 2,5 og 3 børn pr ansat
blandt de 0-2-årige,
• hvad udgiften vil være, hvis man går fra en gennemsnitlig normering på
6,66
børn pr ansat blandt de 3-5-årige til henholdsvis 5 - 5,5 eller 6 børn pr ansat
blandt de 3-5-årige,
• og hvor meget en stigning i andelen af pædagoger fra 60,8 til henholdsvis
62 - 65 eller 66 pct. vil koste?”
Svar:
Det forudsættes i besvarelsen, at der ønskes skøn på baggrund af
den gen-
nemsnitlige normering
i daginstitutioner, ikke
normeringen i gennemsnits-
kommunen,
som tabel 6 og 9 i KORAs rapport "Personale og børn i kommu-
nernes dagtilbud”
er udtryk for. I en opgørelse af
den gennemsnitlige norme-
ring
er der fastlagt vægtning efter størrelse, så fx Københavns Kommune
vejer tungere end i opgørelsen af normeringen i en
gennemsnitskommune,
hvor hver enkelt kommune tæller med én uanset størrelse. Derudover indgår
i
den gennemsnitlige normering
desuden samtlige 98 kommuner, hvilket ikke
er tilfældet for KORAs beregninger for
gennemsnitskommunen,
hvor bl.a.
stærkt afvigende kommuner er udeladt.
Til brug for besvarelsen har KORA oplyst, at normeringen i en
gennemsnits-
kommune
på 3,8 svarer til en
gennemsnitlig normering
på 3,7 børn per an-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382268_0002.png
2
sat, hvis
den gennemsnitlige normering
anvendes blandt 0-2-årige. Ligele-
des svarer normeringen i en
gennemsnitskommune
på 6,66 til en
gennem-
snitlig normering
på 6,5 børn per ansat blandt 3-5-årige i 2012. Andelen af
pædagoguddannede i en
gennemsnitskommune
på 60,8 pct. svarer til en
gennemsnitlig
pædagogandel på 59,3 pct. for 2012. Det bemærkes, at opgø-
relsen af pædagoguddannede personale omfatter alt pædagogisk personale
ansat i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner.
Idet der ved besvarelsen af spørgsmålene tages afsæt i KORAs rapport,
indgår de heri definerede antagelser og forbehold. Dermed vedrører dette
svars beregninger fx ikke private institutioner og er desuden afgrænset til
normalområdet.
Øgede udgifter ved ændret normering for de 0-2-årige
Det skønnes, at de øgede udgifter ved ændring fra en
gennemsnitlig norme-
ring
på 3,7 børn per ansat til 2,0, 2,5 eller 3,0 børn per ansat blandt de 0-2-
årige vil være i størrelsesordenen hhv. 6,6 mia. kr., 3,7 mia. kr. og 1,8 mia.
kr. Heraf udgør lønudgifter ca. 5,5 mia. kr., 3,1 mia. kr. og 1,5 mia. kr., og
udgifter til overhead, herunder til finansiering af kurser, løn- og personale-
administration og lignende, udgør ca. 1,1 mia. kr., 0,6 mia. kr. og 0,3 mia. kr.
Forudsat en gennemsnitlig forældrebetalingsandel i daginstitutioner for børn
i alderen 0-2 år på 20,0 pct. skønnes forældrene at skulle afholde hhv. ca.
1,3 mia. kr., 0,7 mia. kr. og 0,4 mia. kr. af udgiften, mens de offentlige udgif-
ter skønnes at udgøre hhv. ca. 5,3 mia. kr., 3,0 mia. kr. og 1,4 mia. kr., jf.
tabel 1.
Tabel 1
Øgede udgifter ved ændring fra en
gennemsnitlig normering
på 3,7 børn per ansat til hhv. 2,0, 2,5
og 3,0 børn per ansat blandt de 0-2-årige
Mio. kr., 2014-priser
Offentlige udgifter
Forældrebetalingsandel
I alt
2,0
5.290,0
1.330,0
6.620,0
2,5
2.990,0
750,0
3.740,0
3,0
1.450,0
360,0
1.810,0
Anm.: Udgiftsskøn er afrundet til nærmeste ti mio. kr. På baggrund af lovmodellens dagsinstitutionsmodel
forudsættes der en gennemsnitlig forældrebetalins-andel for 0-2 årige i daginstitutioner på 20,0 pct. For lønud-
giften er der for de forskellige personalegrupper anvendt den gennemsnitlige bruttoløn ifølge KRLs lønstatistik.
Kilde: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og KORA
Øgede udgifter ved ændret normering for de 3-5-årige
Det skønnes, at de øgede udgifter ved ændring fra en
gennemsnitlig norme-
ring
på 6,5 børn per ansat til 5,0, 5,5 eller 6,0 børn per ansat blandt de 3-5-
årige vil være i størrelsesordenen hhv. 3,2 mia. kr., 2,0 mia. kr. og 0,9 mia.
kr. Heraf udgør lønudgifter ca. 2,7 mia. kr., 1,7 mia. kr. og 0,8 mia. kr., og
udgifter til overhead, herunder til finansiering af kurser, løn- og personale-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382268_0003.png
3
administration og lignende, udgør ca. 0,5 mia. kr., 0,3 mia. kr. og 0,1 mia. kr.
Det bemærkes, at der i ovenstående beregning også indgår en del af de 6-
årige i det omfang, KORA skønner, at de endnu ikke er startet i skole.
Forudsat en gennemsnitlig forældrebetalingsandel i daginstitutioner for børn
i alderen 3-5 år på 15,5 pct. skønnes forældrene at skulle afholde hhv. ca.
0,5 mia. kr., 0,3 mia. kr. og 0,1 mia. kr. af udgiften, mens de offentlige udgif-
ter skønnes at udgøre hhv. ca. 2,7 mia. kr., 1,7 mia. kr. og 0,8 mia. kr., jf.
tabel 2.
Tabel 2
Øgede udgifter ved ændring fra en
gennemsnitlig normering
på 6,5 børn per ansat til hhv. 5,0, 5,5
og 6,0 børn per ansat blandt de 3-5-årige
Mio. kr., 2014-priser
Offentlige udgifter
Forældrebetalingsandel
I alt
5,0
2.730,0
500,0
3.230,0
5,5
1.660,0
300,0
1.960,0
6,0
760,0
140,0
900,0
Anm.: Udgiftsskøn er afrundet til nærmeste ti mio. kr. På baggrund af lovmodellens dagsinstitutionsmodel
forudsættes der en gennemsnitlig forældrebetalins-andel for 3-5 årige i daginstitutioner på 15,5 pct. For lønud-
giften er der for de forskellige personalegrupper anvendt den gennemsnitlige bruttoløn ifølge KRLs lønstatistik.
Kilde: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og KORA
Øgede udgifter ved stigning i andelen af pædagoger
Det skønnes, at de øgede udgifter ved en stigning i andelen af pædagoger i
institutioner fra 59,3 pct. til 62,0, 65,0 eller 66,0 pct. vil være i størrelsesor-
denen hhv. 120 mio. kr., 270 mio. kr. og 310 mio. kr. I beregningen indgår
alene merudgiften til løn. Der er således ikke indregnet eventuelle merudgif-
ter til uddannelse af personale.
Forudsat en gennemsnitlig forældrebetalingsandel i vuggestuer, børnehaver
og aldersintegrerede institutioner på 17,4 pct. skønnes forældrene at skulle
afholde hhv. ca. 20 mio. kr., 50 mio. kr. og 50 mio. kr. af udgiften, mens de
offentlige udgifter skønnes at udgøre hhv. ca. 100 mio. kr., 220 mio. kr. og
260 mio. kr., jf. tabel 3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382268_0004.png
4
Tabel 3
Øgede udgifter ved en stigning i andelen af pædagoguddannede personale i institutioner fra 59,3
pct. til hhv. 62,0, 65,0 og 66,0 pct.
Mio. kr., 2014-priser
Offentlige udgifter
Forældrebetalingsandel
I alt
62,0 pct.
100,0
20,0
120,0
65,0 pct.
220,0
50,0
270,0
66,0 pct.
260,0
50,0
310,0
Anm.: Udgiftsskøn er afrundet til nærmeste ti mio. kr. På baggrund af lovmodellens dagsinstitutionsmodel
forudsættes der en gennemsnitlig forældrebetalings-andel for daginstitutioner på 17,4 pct. For lønudgiften er der
for de forskellige personalegrupper anvendt den gennemsnitlige bruttoløn ifølge KRLs lønstatistik.
Kilde: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og KORA
Manu Sareen
/ Anders Holbøll