Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 13. juni 2914
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: lkj
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 370 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Sagsnr. 2014-4627
Spørgsmål nr. 370:
”Vil ministeren i relation til artiklen den 14. maj i Fagbladet 3F ”Myndighe-
derne svigter tidligere prostituerede” redegøre for, hvilke muligheder for
hjælp fra myndighederne disse østeuropæiske kvinder har på nuværende
tidspunkt, og hvilke initiativer ministeren agter at iværksætte for at yde kvin-
derne en bedre hjælp fremover?”
Svar:
Jeg kan generelt oplyse, at personer med lovligt ophold i Danmark har krav
på ydelser efter serviceloven, hvis de har behov for det. Det betyder, at
kommunerne har pligt til at yde vejledning og støtte til personer med prostitu-
tionserfaringer, der opholder sig lovligt i Danmark.
Endvidere kan jeg oplyse, at personer med lovligt ophold i Danmark kan
søge råd og vejledning i Socialstyrelsens Kompetencecenter Prostitution,
som yder en landsdækkende indsats over for personer i prostitution. Kompe-
tencecenter Prostitution har bl.a. til opgave at medvirke til at forbedre prosti-
tueredes livsvilkår samt yde hjælp til at komme ud af prostitution.
Kompetencecenteret udfører opsøgende arbejde på alle kendte massagekli-
nikker i landet. Et væsentligt formål med Kompetencecenter Prostitution er
at yde socialfaglig støtte og rådgivning til den enkelte borger. Dvs. eksem-
pelvis brobygningsaktiviteter og bisidderfunktioner i forhold til kommunal
sagsbehandling, jobcentre og øvrige offentlige myndigheder. Kompetence-
center Prostitution samarbejder med landets kommuner i forbindelse med