Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af6. november

2013følger hermed social-, børne- ogintegrationsministerens endeli-

gesvar på spørgsmål nr.37(SOU Alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr.: 37

Ministeren bedes kommentere artiklen fra Ekstra Bladet den 3. november2013: 'Assens Kommune: Uden diagnose får Karoline ingen hjælp’, og her-under redegøre for, om ministeren mener, at det er rimeligt, at familien ikkefår noget hjælp, fordi man ikke kan finde den rigtige diagnose?

Svar:

Jeg har stor forståelse for forældre til børn med handicap, for jeg ved, atmange dagligt har store udfordringer og løser en vanskelig opgave.Som minister kan jeg ikke afgøre konkrete sager eller pålægge kommunenat træffe en bestemt afgørelse.Derimod kan det generelt om merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjenesteefter servicelovens §§ 41 og 42 oplyses, at det er en betingelse for hjælp, atbarnet er omfattet af bestemmelsernes målgruppe. Målgruppen omfatterbørn under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgri-bende kroniskeller langvarig lidelse.Det beror på en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag, om barneter omfattet af målgruppen. Der kan bl.a. lægges vægt på omfanget og varig-heden af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse.Det er ikke afgørende for målgruppevurderingen, om der er stillet en diagno-se. Det afgørende er derimod tilstedeværelsen af en funktionsnedsættelseeller lidelse, der opfylder servicelovens krav om varighed og omfang. Et

afslag på hjælp kan derfor ikke begrundes med, at det ikke er muligt at findeden rigtige diagnose.Det er kommunen, der træffer afgørelse om hjælp til dækning af merudgifterog tabt arbejdsfortjeneste, herunder om barnet er omfattet af målgruppen forhjælp. Kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen.