Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 13. juni 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: mtp
Sagsnr.2014 - 4355
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 368 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MFU Karen Jespersen (V)
Spørgsmål nr. 368:
”Når en ung udviklingshæmmet mand uden sprog, med begrænset mobilitet
og behov for personlig støtte i hovedparten af de timer, han er vågen, får
afslag på førtidspension med henvisning til, at han er for velfungerende, vil
ministeren da forklare, hvor handicappet man skal være for at få førtidspen-
sion?”
Svar:
Jeg har ikke mulighed for at tage stilling til den konkrete problemstilling.
Jeg kan oplyse, at det fremgår af lov om social pension, § 16, stk. 3, at det
er en betingelse for tilkendelse af førtidspension:
”1)
at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mu-
lighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder be-
skæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved
indtægtsgivende arbejde.”
Det afgørende for tilkendelse af førtidspension er således ikke, hvilken type
handicap eller diagnose der er tale om, men den arbejdsevne, en person har
på trods af sine handicap. Det er restarbejdsevnen, kommunen skal fokuse-
re på og forsøge at udvikle fx ved deltagelse i et ressourceforløb.
Hvis arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat
–
og det er åbenbart for-
målsløst at udvikle arbejdsevnen
–
skal der tilkendes førtidspension.