Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1380673_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 13. juni 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: mtp
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 364 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen Jespersen (V)
Sagsnr. 2014 - 4355
Spørgsmål nr. 364:
”I
forbindelse med debatten om den manglende adgang til førtidspension for
unge udviklingshæmmede har ministeren i artiklen ”Kommunen til Line: Du
kan godt klare dig uden førtidspension” i Metroexpress
den 7. maj 2014
henvist til, at der findes et klagesystem for unge udviklingshæmmede, som
de kan anvende. Mener ministeren dermed, at unge udviklingshæmmede i
udgangspunktet har ressourcer og forudsætninger for at klage?”
Svar:
Citatet fra artiklen er taget ud af en sammenhæng, da jeg samtidig under-
stregede, at der fortsat skal tilkendes førtidspension til de mennesker, hvor
det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen - og det gælder også
selvom de er under 40 år.
Jeg kan oplyse, at der ikke gælder nogen formkrav til klager over afgørelser
om førtidspension. En klage kan således indgives både skriftlig og mundtligt,
blot ved at borgeren meddeler kommunen, at pågældende ønsker at klage
over afgørelsen.
I forhold til, om unge udviklingshæmmede har ressourcer og forudsætninger
for at indgive en klage, kan jeg henvise til, at der er forskellige muligheder
for at lade sig repræsentere eller bistå af andre.
Det fremgår af § 5 i retssikkerhedsloven at:
”Kommunalbestyrelsen
skal
behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de mulighe-
der, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være op-
mærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller
efter anden lovgivning.”
Folketingets Ombudsmand har i en konkret sag - FOB 2002.340 - udtalt, at
retssikkerhedslovens § 5 må anses for at indebære, at forvaltningsmyndig-
hedernes almindelige vejledningspligt er skærpet på det sociale område.
Vejledningspligten var i den konkrete sag yderligere skærpet som følge af, at
den borger, sagen vedrørte, havde et kommunikationsproblem.
Efter forvaltningslovens § 8 kan en part i en sag på ethvert tidspunkt af sa-
gens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre.
Retten til at lade sig repræsentere eller bistå efter forvaltningslovens § 8
gælder også ved klage.
Er der tale om voksne parter, som er under værgemål, må der evt. ved hen-
vendelse til værgen skabes klarhed over værgemålets omfang, og om det er
værgen, der repræsenterer parten i den konkrete sammenhæng. Værge-
målsreglerne hører under Justitsministeriet.
Manu Sareen
/ Bent Nielsen