Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato: 19. juni 2014
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 355 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Ansvarlig: najj
Sagsnr. 2014-3922
Spørgsmål nr. 355:
Ministeren bedes redegøre for de samlede omkostninger, hvis der skal op-
rettes henholdsvis 10 procent, 20 procent og 30 procent flere botilbud for
borgere under 40 år med et handicap?
Svar:
I nedenstående svar er forudsat, at spørgeren mener borgere med handi-
cap, som bor i botilbud opført efter serviceloven eller plejeboliger efter al-
menboligloven. Der er taget udgangspunkt i det anslåede antal af borgere
med handicap under 40 år, som i dag bor i disse boliger. På den baggrund
er der foretaget en beregning af udgifterne til nyetablering af botilbud ved en
eventuel stigning i antallet af botilbud til denne målgruppe på henholdsvis
10, 20 og 30 procent.
I dag opføres boliger til mennesker med handicap hovedsageligt efter al-
menboliglovens § 105. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har oplyst,
at gennemsnitsprisen for opførte almene plejeboliger i 2013 var på
1.673.533 kr. pr. bolig (14-PL). Dertil kommer gennemsnitsprisen for et ser-
viceareal til en bolig, som i 2013 var på 264.393 kr. (14-PL). Den samlede
gennemsnitpris pr. bolig ved nyetablering af et botilbud er derfor således
opgjort i alt 1.937.926 kr. (14-PL).
Det er kun muligt at opgøre antallet af borgere med handicap på botilbud i
alt, da der ikke er nationale data for antallet af borgere med handicap under
40 år på botilbud eller i plejeboliger. Det antages endvidere, at andelen af
borgere med handicap i botilbud som er på i alt ca. 66 pct. også gælder for
beboere under 40 år i både botilbud og i plejeboliger.