Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1375268_0001.png
Taleudkast til samråd K om finansiering af anbringelsesområdet.
Socialudvalget den 7. maj 2014.
NB: Det talte ord gælder.
Tak for ordet.
Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvordan det er
gået med overvejelserne om finansieringen på an-
bringelsesområdet og herunder for, hvad der ligger til
grund for disse overvejelser.
I spørgsmålet henvises til regeringsgrundlaget fra
2011, hvor det fremgår, at regeringen vil overveje
struktur og finansiering på anbringelsesområdet.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen er
meget optaget af at sikre, at udsatte børn og unge får
den støtte, de har krav på. Alle børn skal have mulig-
hed for at trives og udvikle sig – og det gælder selv-
følgelig også for de børn og unge, som er særligt sår-
bare, og som har et særligt behov for at få hjælp.
Hjælpen skal gives tidligt, og vi skal så vidt muligt fo-
rebygge, at børn og unge anbringes uden for hjem-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
met.
Men hvis barnets problemer ikke kan løses i hjemmet
- ja, så skal kommunen selvfølgelig sikre, at barnet
anbringes på et egnet anbringelsessted. Det gælder
ikke mindst i de tilfælde, hvor børn og unge bliver ud-
sat for alvorlige omsorgssvigt, sådan som det fx skete
i sagerne fra Tønder og Brønderslev. Jeg tror, at vi
alle husker de meget alvorlige overgreb, som disse
børn blev udsat for. Og jeg ved, at vi også er enige
om, at de børn selvfølgelig skal have den hjælp, der
er brug for. Og langt tidligere end tilfældet var i disse
konkrete sager.
I flere af de alvorlige enkeltsager har vi set, at der kan
være brug for at anbringe flere børn fra samme fami-
lie. Det så vi f.eks. i den såkaldte ”Brønderslev-sag”,
hvor der var behov for at fjerne familiens 8 mindreåri-
ge børn.
Heldigvis har vi ikke så mange af den slags sager i
Danmark. Men sagens menneskelige omkostninger
var forfærdelige, og den gav stof til eftertanke. Både
ude blandt befolkningen og herinde på Christians-
borg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Regeringen og Folketingets partier har siden iværksat
en række rigtigt gode tiltag, som skal styrke indsatsen
over for de udsatte børn og deres familier. Vi har bl.a.
iværksat den såkaldte
Overgrebspakke
i 2013 samt
en større
tilsynsreform
i 2014. Begge tiltag har haft
fokus på at styrke kvaliteten af kommunernes indsats
på området. Ligesom regeringen sammen med V og
K med finansloven for 2014 har afsat i alt 280 mio. kr.
til en større
forebyggelsespakke,
som skal være med
til at fremme kommunernes tidlige og forebyggende
indsats på området.
Og endelig – ja så har regeringen også ændret
finan-
sieringen af anbringelsesområdet.
Det gjorde vi alle-
rede tilbage i 2012, fordi vi ønskede at skærme den
enkelte kommunes økonomi i de tilfælde, hvor der er
tale om særligt omkostningstunge sager. Det gjorde
vi, fordi økonomi aldrig må blive en hindring for, at
kommuner anbringer de børn og unge, som har be-
hov for det.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
For regeringen har det været vigtigt at holde fast i, at
det er kommunerne, som har ansvaret for at yde
hjælpen til samfundets udsatte borgere. Det er vigtigt,
at vi sikrer, at kommunerne også fortsat har økono-
misk incitament til at forebygge, at børns problemer
vokser sig så store, at en anbringelse bliver nødven-
dig. Men vi skal samtidig også sikre, at anbringelsen
af et barn eller en ung ikke belaster kommunens bud-
get uforholdsmæssigt meget.
Og jeg vil da lige minde spørgeren om, at V stemte
for forslaget.
Før lovændringen fulgte refusionsreglerne i anbrin-
gelsessager reglerne for udgifter til udsatte voksne.
I dag får kommunerne refunderet 25 pct. af den del af
udgifterne til
udsatte voksne,
som overstiger 990.000
kr. årligt.
Den lovændring, som regeringen tog initiativ til, bety-
der, at kommunerne kan få refunderet 25 pct. af ud-
gifterne til
udsatte børn og unge
ved en lavere be-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
løbsgrænse. Det kan altså give refusion
allerede
for
den del af beløbet, som overstiger 730.000 kr. årligt.
voksenområdet
får kommunerne desuden refun-
deret 50 pct. af udgifterne for den del af beløbet, som
overstiger 1,8 mio. kr. årligt. Regeringens lovændring
betyder, at kommunerne på
børneområdet
får 50 pct.
refusion
allerede
for den del af beløbet, som oversti-
ger ca. 1,5 mio. kr. årligt.
Nogle af de mest belastede familier har ofte flere
børn, som alle kan have brug for hjælp. I de tilfælde
er det naturligvis vigtigt, at kommunen tager hånd om
alle
familiens børn.
Derfor tog regeringen samtidig initiativ til at sikre en
højere refusion i de tilfælde, hvor der skal anbringes
flere børn fra samme husstand uden for hjemmet.
Ændringen betyder, at hvis en kommune anbringer
fire eller flere børn fra samme husstand, kan kommu-
nens samlede udgifter lægges sammen, når der sø-
ges refusion.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Formålet med ordningen er at sikre, at kommunernes
økonomi ikke belastes uforholdsmæssigt meget i de
tilfælde, hvor det kan være nødvendigt at anbringe en
hel søskendeflok.
Hvis en kommune for eksempel anbringer en sø-
skendeflok på fire børn uden for hjemmet, og anbrin-
gelserne koster 1 mio. kr. pr. barn om året, ville kom-
munen før lovændringen have fået refunderet 10.000
kr. i alt. pr. år.
Lovændringen betyder imidlertid, at den samme
kommune i dag vil få refunderet ca. 1,54 mio. kr. i alt
pr år, hvis der skal anbringes fire søskende fra sam-
me hustand.
Samlet set betyder ændringer altså, at kommunerne i
dag kan få en højere refusion for udgifter til støtten til
udsatte børn og unge. Vi kan dermed sikre, at den
enkelte kommunes økonomi bliver mindre belastet i
de tilfælde, hvor der er tale om særligt omkostnings-
tunge enkeltsager.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Dermed kan vi bedre undgå, at en kommunes øko-
nomi står i vejen for at børn og unge, der har behov
for hjælp, får den nødvendige hjælp. Også selvom de
har mange søskende. For der må ikke være tvivl om,
at udsatte børn og unge skal have den nødvendige
hjælp. Det må økonomiske hensyn aldrig stå i vejen
for.
Som det fremgår, har regeringen altså vurderet finan-
sieringen på anbringelsesområdet i lyset af de grelle
sager, der har været, hvor hele børneflokke har haft
behov for hjælp. Og regeringen har på den baggrund
ændret reglerne.
Jeg mener, at vi med lovændringen har skabt en god
ordning, som forebygger, at den enkelte kommune
står alene med udgifterne i de meget dyre sager.
En ordning som sikrer, at kommunerne i fællesskab
kan være med til at bære en større del af udgifterne
for de børn og unge, som har allermest behov for, at
vi griber ind.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Men det er samtidig vigtigt at understrege, at de nye
regler ikke ændrer på de grundlæggende principper
om den enkelte kommunes myndighedsansvar. Det
er altså stadig den enkelte kommune, der skal sørge
for, at udsatte børn og unge får den nødvendige støt-
te. Det er derfor også vigtigt, at det er kommunen, der
afholder hovedparten af udgifterne, og som dermed
har ansvar og incitamentet til at iværksætte den nød-
vendige indsats.
Dette er efter min mening gode og fornuftige princip-
per. Regeringens ændring af refusionsordningen har
skabt en bedre balance. En balance, som betyder, at
den enkelte kommune ikke belastes unødigt meget,
når det handler om støtten til udsatte børn og unge,
men som fortsat sikrer kommunernes interesse i at
forebygge, at problemerne vokser sig store.