Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1371837_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 21. maj 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: sra
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 351 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Sagsnr. 2014 - 3874
Spørgsmål nr. 351:
”Vil ministeren sende en statusredegørelse over, hvordan det går med regi-
streringen af børnesager, jf. det centrale børneregister oprettet i 2013, hvor
alle kommuner forpligtes til at indberette meldinger om mistanke om over-
greb mod børn eller unge?”
Svar:
Ved satspuljeforhandlingerne for 2013-16 blev der indgået aftale om den
såkaldte ”Overgrebspakke”. Formålet med Overgrebspakken er at forebygge
overgreb mod børn og unge og samtidig styrke indsatsen overfor børn og
unge, der har været udsat for overgreb. Overgrebspakkens initiativer medfø-
rer et skærpet fokus på underretninger i kommunen, eksempelvis i form af
lovkrav om systematik i håndteringen af underretninger.
Som følge af aftalen er kommunerne fra 2014 forpligtet til at indberette op-
lysninger om de underretninger, de modtager om børn, til en samlet national
underretningsstatistik. Oplysningerne indberettes til Ankestyrelsen, der ud-
sender en årsstatistik herom. Årsstatistikken for 2014 offentliggøres ultimo
2015.
Underretningsstatistikken omfatter alle underretninger, som kommunerne
modtager, om bekymringer for børn og unge, det vil sige både mistanke om
overgreb mod et barn eller en ung, men også underretninger til kommunen
om en bekymring for et barn eller en ung af andre årsager, for eksempel
bekymrende skolefravær, som kan skyldes sociale problemer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Manu Sareen
/ Lise Stidsen Vandahl