Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 21. maj 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: SILT
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 350 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Sagsnr. 2014-4042
Spørgsmål nr. 350:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Afvist af kommunen: Hjerneskadede
Lars kan ikke få hjælp” fra ekstrabladet.dk den 13. april 2014 og redegøre
for, hvilke forpligtelser kommunen har for at hjælpe mennesker med hjerne-
skade?”
Svar:
Generelt kan det oplyses, at kommunerne er forpligtet til at give alle borgere
med behov herfor, herunder også mennesker med hjerneskade, den nød-
vendige og relevante hjælp inden for lovgivningens rammer. Der skal i hver
enkelt sag foretages en konkret og individuel vurdering af hjælpebehovet.
I forhold til mennesker med hjerneskade kan dette f.eks. være hjælp i form
af hjemmehjælp, genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder efter
servicelovens §§ 83, 85 og 86. Hvis borgeren med hjerneskade har brug for
omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller
behandling, som ikke kan dækkes på anden vis, skal kommunen tilbyde
borgeren ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold efter
servicelovens § 108.
Det er den enkelte kommune, der træffer afgørelse om hjælp efter servicelo-
ven. Kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen efter de gælden-
de regler herom.