Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1375138_0001.png
Ministeriet
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected]
Sagsnr. 2014-3907
Landsforeningen LEV
Att.: Sytter Christensen
[email protected]
________________________________________________________________
28. maj 2014
Kære Sytter Christensen
Tak for dit brev, som jeg har modtaget den 4. maj 2014, hvor du skriver om din
bekymring over udviklingen i tilkendelser af førtidspension til udviklingshæm-
mende efter, at reformen af førtidspension og fleksjob er trådt i kraft.
Jeg har ikke mulighed for at forholde mig til de konkrete sager, som er beskre-
vet i henvendelsen. Som du ved, er det et selvstændigt formål med reformen at
sikre, at flere personer - i stedet for førtidspension - får et liv med uddannelse
og arbejde. Det er derfor i overensstemmelse med forventningerne, at antallet
af tilkendelser af førtidspension generelt falder.
Efter min opfattelse skal man være varsom med at vurdere udviklingen i tilken-
delser og afslag generelt i forhold til konkrete diagnoser, da den samme diag-
nose kan have vidt forskellige konsekvenser for forskellige mennesker. Selvom
diagnosen er den samme, vil fx et fleksjob være en mulighed for nogle, men
ikke for andre. Derfor skal der altid gennemføres en individuel vurdering af,
hvad der er bedst for det enkelte menneske.
Men jeg er helt enig med dig i, at der
er
mennesker, som skal have en førtids-
pension, fordi der ikke er andre muligheder - også selvom de er under 40 år.
Det fremgår direkte af lovforslaget, at hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen
er varigt nedsat og ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller
andre foranstaltninger, så kan kommunen gå direkte til tilkendelse af førtids-
pension.
Som eksempler på sådanne situationer nævnes i lovforslagets bemærkninger:
”Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det
er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal stadig
kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig ned-
sat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig
hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behand-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375138_0002.png
2
lingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid,
eller at sygdommen er hastigt accelererende.”
På det punkt har reformen ikke ændret på kriterierne for tilkendelse af førtids-
pension.
Jeg kan desuden oplyse, at det gælder som hidtil, at i de tilfælde, hvor det er
helt åbenbart, at en ung person skal have tilkendt førtidspension, når pågæl-
dende fylder 18 år, så bør kommunen påbegynde behandling af en sag om
førtidspension således, at afgørelsen kan være truffet og udbetalingen af pensi-
on kan ske med virkning fra det fyldte 18. år.
Selvom reglerne er uændret på dette punkt, så er det ikke ensbetydende med,
at der ikke vil ske ændringer i antallet af tilkendelser af førtidspension til men-
nesker med bestemte begrænsninger i funktionsevnen eller diagnoser. Men
kommunerne må ikke give afslag på førtidspension og i stedet iværksætte res-
sourceforløb m.v., hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen.
Borgere, som får et afslag på førtidspension, har mulighed for at klage til Anke-
styrelsen, som så skal tage stilling til kommunens afgørelse. Ankestyrelsen har
samtidig en vigtig praksiskoordinerende rolle i forhold til at sikre, at kommuner-
ne implementerer reformen korrekt. Det sker dels gennem praksisundersøgel-
ser og dels gennem de konkrete afgørelser, der træffes i forbindelse med kon-
krete klager fra borgerne.
Som en del af den politiske aftale om reformen følger vi naturligvis implemente-
ringen af reformen tæt, herunder udviklingen i antal tilkendelser af førtidspensi-
on – samt visitationen til ressourceforløb og fleksjob. I den sammenhæng vil jeg
have særligt fokus på denne problemstilling.
Med venlig hilsen
Manu Sareen