Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 4. juni 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: sra
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 2. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 344 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Sagsnr.2014 - 3785
Spørgsmål nr. 344:
”Ministeren
bedes kommentere Elin Søndergaards oplæg til Folketingets
Socialudvalg om bl.a. plejefamiliers vilkår, jf. bilag 196 (alm. del).”
Svar:
Det fremgår af det omtalte bilag, at Elin Søndergaard oplever en række ud-
fordringer på plejefamilieområdet og i samarbejdet mellem plejefamilier og
kommunerne om anbringelserne af børn og unge.
For mig er det vigtigt, at vi sikrer de bedst mulige vilkår for børn og unge, der
er anbragt i plejefamilier, og at vi holder et stærkt fokus på stabilitet og tryg-
hed i barnets eller den unges liv.
Vi har i Folketinget gennem årenes løb og gennem forskellige reformer og
initiativer, herunder Barnets Reform fra 2010, været med til sikre gode ram-
mer for plejefamilier. Blandt andet har plejefamilierne ret og pligt til et kursus
i at være plejefamilie før modtagelsen af et barn i pleje samt til efteruddan-
nelse og supervision under anbringelsen af barnet eller den unge. Det skal
sikre, at de familier, der modtager børn i pleje, er godt rustede til opgaven,
og at anbringelsen opleves tryg og stabil for barnet.
Vi ved imidlertid, at der stadig er udfordringer på området. Derfor er en gen-
nemgang af plejefamilieområdet undervejs, fordi vi har brug for mere viden
om, hvordan samarbejdet mellem plejefamilier og kommunerne er organise-
ret i praksis. Som et led i gennemgangen skal Ankestyrelsen blandt andet
afdække problematikker omkring samarbejdsvanskeligheder mellem pleje-