Dato: 6. juni 2014
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Sagsnr. 2014 - 2598
Thomas Krog, Muskelsvindfonden
________________________________________________________________
Kære Thomas Krog
Tak for Muskelsvindfondens brev af 25. februar 2014, hvor I skriver om ankesystemet på det sociale
område.
Jeg vil gerne starte med at beklage det sene svar.
I skriver på baggrund af to konkrete sager, at I finder det urimeligt, at kommuner kan spare penge på
afgørelser, der senere ændres i klagesystemet, og at borgerne bør have en hurtigere afklaring, når de
klager.
Konkret foreslår I, at kommunerne skal indbetale de beløb, de måtte spare i sådanne klagesager, til
en pulje, der kan bruges på området, og at ansvarlige personer i gentagelsestilfælde skal kunne
idømmes en bod. I opfordrer endvidere til, at der sikres de nødvendige ressourcer i ankesystemet.
Indledningsvis vil jeg gerne sige, at jeg er helt enig i, at borgerne ikke bør vente flere år på at få afkla-
ret, hvilke ydelser efter serviceloven de har ret til.
Min målsætning er, at kommunerne skal træffe korrekte og forståelige afgørelser i første omgang, så
behovet for at klage bliver mindst muligt. Netop derfor er der taget en række initiativer for at styrke
Ankestyrelsens vejledning af kommunerne og de kommunale sagsbehandlere. Ændringen af klagesy-
stemet, hvor principielle sager nu behandles i første instans, betyder også, at kommuner hurtigere kan
blive orienteret om korrekt praksis, så alle kommuner hurtigere kan undgå eventuelt forkerte afgørel-
ser på områder, hvor der har været usikkerhed.
Det er vigtigt for mig, at borgerne har tillid til de afgørelser, der træffes. Derfor er det også en problem-
stilling, jeg netop har talt med KL om.
Jeg vil dog også sige helt klart, at jeg ikke tror, kommunerne har en strategi om at spare penge ved
bevidst at træffe afgørelser, der ikke følger lovgivningen.
Derfor mener jeg heller ikke, man skal indføre regler om økonomiske sanktioner over for kommunen,
når Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at en konkret afgørelse ophæves eller ændres helt eller del-
vis.
Jeg er enig i, at sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen i dag ikke er tilfredsstillende. Det skyldes Anke-
styrelsens overtagelse af et stort antal verserende sager fra statsforvaltningerne pr. 1. juli 2013
(ca.17.000 sager) og en midlertidig produktionsnedgang i forbindelse med omlægningen af klagestruk-