Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1375469_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 28. maj 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: najj
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. april 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 338 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Socialudvalget.
Sagsnr.2014 - 3662
Spørgsmål nr. 338:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28/4-14 fra Skanderborg
Kommune vedrørende egen betaling for ledsagelse af personer med handi-
cap, jf. SOU alm. del - bilag 199.
Svar:
Først og fremmest er jeg ikke enig i resuméet, som Skanderborg Kommune
fremlægger. Jeg er uenig i fortolkningen af, at KL’s administrative informati-
on
fjerner
mennesker med udviklingshæmnings muligheder for at kunne
deltage i aktiviteter og ture med socialpædagogisk ledsagelse. KL har der-
imod klart og præcist meldt ud, at kommunerne er forpligtet til at yde en
række tilbud efter serviceloven, og at disse ydelser er gratis for borgerne at
modtage. Det gælder blandt andet socialpædagogisk ledsagelse efter § 85.
Jeg kan ikke imødekomme ønsket om at tage initiativ til at udarbejde en
vejledning om muligheder for hel eller delvis brugerbetaling for kommunal
socialpædagogisk ledsagelse. Det skyldes, at jeg er imod brugerbetaling på
dette område.
Når jeg ikke går ind for brugerbetaling for socialpædagogisk støtte, herunder
ledsagelse, så er det fordi kommunerne allerede er forpligtet til at levere
disse indsatser, som en del af deres kerneydelse uden at opkræve betaling
herfor. Jeg er heller ikke enig i, at det er et argument for at gøre noget lov-
ligt, at der historisk set har været en ulovlig praksis på området.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Derudover er det ikke lovteknisk muligt at indføre brugerbetaling gennem en
ændring af vejledningen.
En indførelse af brugerbetaling for socialpædagogisk ledsagelse for mål-
gruppen ville nemlig kræve en ny lovhjemmel i serviceloven. En vejledning
er en forklaring om lovgivningens (love og bekendtgørelser) baggrund og
hensigt og er en uddybning af, hvordan reglerne skal forstås. I en vejledning
må derfor kun stå råd og anvisning om de gældende regler.
Med vedtagelse af serviceloven i 1998 blev der gjort op med det traditionelle
institutionsbegreb. Bolig og ydelser blev adskilt, og som det nævnes i kom-
munens notat, betød det, at den enkelte borger individuelt skal tilbydes ydel-
ser uafhængigt at boformen. Den udvikling kan jeg som socialminister kun
være stolt af. Men jeg bliver samtidigt nødt til at understrege, at dette para-
digmeskifte ikke står alene.
Den danske handicappolitik bygger på en række grundprincipper som ek-
sempelvis kompensationsprincippet. Det er et princip, som tager udgangs-
punkt i, at behovet for kompensation kan være forskelligt fra menneske til
menneske og fra handicap til handicap. Kompensationen kan ske ved, at
kommunerne skal stille særlige ydelser til rådighed, som specielt imøde-
kommer den enkeltes individuelle behov.
Afslutningsvis vil jeg også nævne, at jeg glæder mig til at se resultaterne af
KL’s undersøgelse af ferier, så vi alle kan få en fælles opdateret viden at
drøfte videre på baggrund af.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen