Svar:

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at støtten til udsatte børn og unge altidskal være tilrettelagt ud fra det enkelte barns eller den enkelte unges behov.Kommunerne skal altid iværksætte en børnefaglig undersøgelse af det en-kelte barns eller den unges forhold, når der er grund til at antage, at et barneller en ung har brug for særlig støtte. Den børnefaglige undersøgelse skalmunde ud i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksæt-te støtte og i givet fald, hvilken form for støtte der bør iværksættes.Kommunen skal altid vælge den foranstaltning, der må forventes at kunneimødekomme de behov og problemstillinger, der er afdækket gennem denbørnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold.Det gældernaturligvis uanset, om der er tale om for eksempel støtte i hjemmet, familie-behandling eller en anbringelse uden for hjemmet.Såfremt en konkret ung eller dennes forældre mener, at kommunen ikke hartruffet afgørelse om den fornødne støtte, har den unge på 12 år og deroverog forældremyndighedens indehaver mulighed for at klage over kommunensafgørelse til Ankestyrelsen.

Desuden kan Ankestyrelsen tage sager om særlig støtte til børn og unge opaf egen drift uden, at der er en, som har klaget over sagen, når det må anta-ges, at en kommune ikke tager de fornødne sagsbehandlingsskridt ellertræffer de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets bedste.Ankestyrelsen har mulighed for at pålægge kommunerne at handle i en kon-kret sag, lige som Ankestyrelsen i visse tilfælde selv kan træffe afgørelse ien sag.Jeg vil gerne understrege, at det efter min opfattelse hverken vil være hen-sigtsmæssigt eller lovligt, hvis en kommune generelt beslutter, at kommunenikke vil anbringe børn mellem 14 og 18 år, da en sådan beslutning betyder,at der ikke foretages en konkret vurdering i den enkelte sag.Kommunernekan godt fastsætte overordnede politiske mål, som fastsætter nogle generel-le rammer for et område, og som beskriver, hvad kommunen typisk vil tilby-de. Det kan for eksempel være målsætninger om at arbejde forebyggendeog med brug af ambulante tilbud til unge, hvor det kan være vanskeligt atskabe vellykkede anbringelsesforløb. Menuanset, at en kommunen har fast-sat sådanne lokale retningslinjer, skal alle afgørelser ske på baggrund af enkonkret, individuel vurdering af det enkelte barn eller den enkelte ungesbehov.Det vil være op til det kommunale tilsyn under statsforvaltningen at vurderede kommunaljuridiske aspekter af en eventuel sag, og herunder også atvurdere muligheden for at rejse en tilsynssag, såfremt en kommune har engenerel ulovlig praksis.

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af8. april

2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr.320 (SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 320:

Svar: