Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1383936_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 25. juni 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: [LAKN]
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. april 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 317 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Edmund Joensen (SP).
Sagsnr. 2014-4974
Spørgsmål nr. 317:
”Vil ministeren oversende en oversigt over pensionsalderen i de følgende
lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland, Storbritannien,
Frankrig og Færøerne.”
Svar:
Der er indhentet oplysninger om pensionsalderen i Sverige, Norge, Finland,
Storbritannien og Island via Udenrigsministeriet. Det har ikke været muligt at
tilvejebringe bekræftede oplysninger om pensionsalderen i Frankrig inden for
en rimelig tidshorisont. De angivne oplysninger om pensionsalderen i Frank-
rig er derfor hentet fra Europakommissionens hjemmeside og er fra 2012.
Oplysningerne vedrørende Frankrig skal derfor tages med det forbehold, at
der kan være sket ændringer siden 2012.
Oplysningerne om pensionsalderen i Grønland og på Færøerne er indhentet
via hhv. Departementet for familie og justitsområdet i Grønland og Ministry of
Social Affairs på Færøerne.
Såfremt der i de enkelte lande er vedtaget national lovgivning om ændring af
pensionsalderen inden for en årrække, er dette angivet under ”særlige be-
mærkninger”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Danmark
Pensionsalder: På nuværende tidspunkt 65 år
Særlige bemærkninger:
Folkepensionsalderen er:
1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954
2) 65�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til
den 30. juni 1954
3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den
31. december 1954
4) 66�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til
den 30. juni 1955.
5) 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955
I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, på baggrund af udvikling i levetiden,
om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal
forhøjes. Forhøjelser indføres med et varsel på 15 år.
Grønland
Pensionsalder: 65 år
Særlige bemærkninger: Ingen
Færøerne
Pensionsalder: 67 år
Særlige bemærkninger: Ingen
Island
Pensionsalder: 67 år
Særlige bemærkninger: Ingen
Norge
Pensionsalder: Fra 62 år til 75 år
Særlige bemærkninger:
Den fleksible pensionsalder er indført med pensionsreformen i 2011.
Minstepensjonen/garantipensionen kan udbetales fra det fyldte 67. år.
Storbritannien
Pensionsalder: 65 år for mænd. For kvinder stiger pensionsalderen fra 60 år
i 2010 til 65 år i 2018.
Særlige bemærkninger: Der er vedtaget et lovforslag, der indebærer, at pen-
sionsalderen for begge køn stiger til 67 år i 2028.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Sverige
Pensionsalder: I princippet ingen fast pensionsalder
Garantipensionen kan
udbetales fra det fyldte 65. år.
Særlige bemærkninger: Ingen
Finland
Pensionsalder: Fleksibel pensionsalder på 63
68 år
Særlige bemærkninger: Ingen
Frankrig (oplysninger fra 2012, Europakommissionen juli 2012)
Pensionsalder: 60 år for personer der har været forsikret i en vis periode og
65 år for personer, der ikke opfylder kravet om at være forsikret i en vis peri-
ode.
Særlige bemærkninger: Pensionsalderen stiger til 62 år i år 2017 for perso-
ner, der har været forsikret i en vis periode og stiger ligeledes til 67 år i år
2027 for personer, der ikke opfylder kravet om at være forsikret i en vis peri-
ode.
Manu Sareen
/ Bent Nielsen