Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
Notat om forældreansvarsloven og Statsforvaltningens behandlingaf samværssager(Bilag til spørgsmål nr. 306 SOU alm. del)1. IndledningDe gældende regler om forældremyndighed og samvær findes i forældreansvarsloven fra 2007(lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. november 2012). I 2012 blev der foretaget enkelte ændringeri loven på baggrund af en større evaluering.Udviklingen frem mod vedtagelsen af forældreansvarsloven i 2007 var kendetegnet ved et fo-kus på at hjælpe forældre til selv at finde løsninger på deres eventuelle problemer frem for atanmode myndighederne om at træffe afgørelse om uenigheden.Med forældreansvarsloven ønskede Folketinget en grundlæggende ændring af området, så detfremover var barnets ret til begge sine forældre – og ikke forældrenes ret til barnet – der skullevære det bærende element for afgørelser. Forældreansvarsloven bygger derfor på, at forældrenehar et fælles ansvar for deres barn – uanset om samlivet mellem dem er ophævet. Folketingetønskede med forældreansvarsloven at understrege, at begge forældre har og skal påtage sig an-svar for, at barnet fortsat kan have en tæt kontakt til begge forældre. Intentionen bag forældre-ansvarsloven er således i høj grad, at forældrene skal hjælpes til selv at finde løsninger på deresproblemerMed lovforslaget indførtes en række grundlæggende principper, der skal være med til at sikre,at afgørelser efter loven altid træffes efter, hvad der er bedst for barnet. Kriteriet tager udgangs-punkt i artikel 3 i FN´s Børnekonvention og må til enhver tid tolkes som den bedst tænkeligeløsning for hvert enkelt barn og bero på en individuel vurdering af netop dette barns forhold –herunder barnets egen indstilling – sammenholdt med den viden og det erfaringsgrundlag, der iøvrigt foreligger eller kan bibringes sagen i form af f.eks. børnesagkyndig rådgivning.Sager om samvær behandles af Statsforvaltningen og afgørelserne kan påklages til Ankestyrel-sen, Familieretsafdelingen.2. Afgørelse om samvær2.1. ForligsbestræbelserSom det fremgår ovenfor, er der med forældreansvarsloven fokus på, at forældrene selv finderløsninger på deres problemer. I sagens indledning indkaldes forældrene derfor i udgangspunktettil et vejledningsmøde i Statsforvaltningen, ligesom de tilbydes børnesagkyndig rådgivning,konfliktmægling eller tværfaglige møder.Side1af4
Formålet medbørnesagkyndig rådgivninger, at forældrene løser konflikten under hensyn til,hvad der er bedst for barnet. Der er tale om rådgivning og ikke terapi/behandling. Rådgivningenskal ikke kun hjælpe forældrene til at indgå konkrete aftaler om samvær eller forældremyndig-hed. Den kan have lige så stor værdi ved at medvirke til at dæmpe konfliktniveauet imellemdem. Da børn også kan få rådgivning, giver rådgivningen ligeledes mulighed for at løse konflik-ten i samarbejde med barnet.Tilbuddet omkonfliktmægling– også kaldet mediation – gives til forældre, der er uenige omsamvær, forældremyndighed eller andre spørgsmål om deres fælles børn. Tilbuddet er møntetpå forældre, der ønsker selv at blive i stand til at indgå aftaler om børnene.I sager, hvor statsforvaltningen vurderer, at forældrene på grund af et højt konfliktniveau ikkevil kunne profitere af børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, kan statsforvaltningeni stedet indkalde forældrene tilet tværfagligt møde.Et særligt tværfagligt møde kan være relevant for forældre, som har et vedvarende højt kon-fliktniveau, og hvor konfliktniveauet overskygger fokus på barnet. Det kan også være relevantat afholde et tværfagligt møde, hvis forældrene udover at have et højt konfliktniveau også haren række andre problemer, f.eks. psykiske problemer, misbrugsproblemer, sociale problemer,eller hvis der samtidig er særlige behov hos barnet.2.2. AfgørelsesgrundlagetHvis forældrene ikke kan blive enige om samværet, og de ikke ønsker (yderligere) forligsbe-stræbelser, skal Statsforvaltningen træffe en afgørelse om samværet.Ved fastsættelse af omfanget af samværet, skal der tages hensyn til barnets alder og udvikling,og til at samværet tilrettelægges med en sådan fleksibilitet, at det hele tiden tilgodeser barnetsbehov for kontakt med den anden forælder. Samtidig skal der i takt med barnets alder og mo-denhed lægges afgørende vægt på barnets egne synspunkter om omfanget og placeringen afsamværet.Udgangspunktet for Statsforvaltningens fastsættelse af omfanget af samværet er barnets per-spektiv. Det er derfor vigtigt, at Statsforvaltningen i forbindelse med behandlingen af en an-modning om samvær sørger for, at der sker en belysning heraf, jf. afsnit 2.3.Statsforvaltningen skal ved fastsættelsen af samværet altid foretage en konkret og individuelvurdering af, hvilken samværsordning der vil være bedst for det pågældende barn, og en afgø-relse om samvær skal være udtryk for den bedst mulige løsning for det enkelte barn. Der gælderefter loven ikke en formodning for, hvilken løsning der er bedst, og loven indeholder derforikke faste retningslinjer eller hovedregler for omfanget af et samvær.Statsforvaltningen skal, før der træffes afgørelse i en sag om samvær, sørge for, at sagen blivertilstrækkeligt oplyst. Samværsområdet er karakteriseret ved, at afgørelserne i vid udstrækninger skønsmæssige.Ved vurderingen af samværet kan Statsforvaltningen bl.a. lægge vægt på følgende:– Barnets alder og udviklingstrin– Barnets holdning til samværetSide 2 af 4
– Barnets dagligdag, herunder fritidsaktiviteter o.a.– Samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt– Forældrenes samarbejdsevne, herunder om der foreligger samarbejdschikane– Forældrenes arbejdsmæssige og personlige forhold– Afstanden mellem forældrenes bopæle– Barnets kontakt til søskende, herunder halvsøskende– Andre praktiske forholdStatsforvaltningen kan i forbindelse med oplysningen af sagen indhente yderligere oplysningerf.eks. fra barnets dagsinstitution eller skole, de sociale myndigheder, politiet og/eller andre, derhar relevante oplysninger om barnet. Undersøgelser i kommunalt regi, erklæringer fra skole-psykologen, udtalelser fra barnets børnehave m.v. kan være en vigtig del af sagens oplysning ogsamtidig føre til en indirekte inddragelse af barnet.Statsforvaltningen kan også – med forældrenes samtykke – beslutte at iværksætte en børnesag-kyndig undersøgelse.2.3. Barnets perspektivBarnets egne synspunkter skal indgå i alle forhold vedrørende barnet alt efter dets alder og mo-denhed. Barnet skal altid inddrages under en sag om samvær, så dets perspektiv og eventuellesynspunkter kan komme til udtryk.Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige erklæringer eller på anden måde, derbelyser barnets perspektiv. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages at være til skade for bar-net, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens karakter.Det vil afhænge af det enkelte barns alder og modenhed, om dets perspektiv belyses bedst veden egentlig samtale eller på anden måde. Det forudsættes, at inddragelsen af barnet sker på denfor barnet mest skånsomme måde og som udgangspunkt under medvirken af børnesagkyndige.3. Ophævelse eller suspension af samværEt samvær kan afslås eller ophæves, hvis det er bedst for barnet. Afslag på eller ophævelse afsamvær vil f.eks. kunne være begrundet i, at barnet er udsat for en række belastninger. Der kanvære tale om psykiske, fysiske eller sociale belastninger, som fører til en sådan udsathed hosbarnet, at det vil være bedst for barnet, at der ikke er samvær. Barnets udsathed kan således føretil afslag på eller ophævelse af samvær, selv om der isoleret set ikke er noget at udsætte påsamværsforælderen. Sagsoplysningen i disse sager indebærer, at der indhentes dokumentationfor barnets problemer. Dette kan f.eks. ske ved indhentelse af udtalelser fra en psykolog, lægeel.lign., som har barnet under behandling. Det er dog – som ovenfor anført – vigtigt at synliggø-re barnet i sagsbehandlingen, f.eks. gennem en samtale med barnet eller ved en børnesagkyndigundersøgelse.Hvis det i en samværssag er klart, at et barn udsættes for vold eller grænseoverskridende hand-linger af en samværsforælder, skal Statsforvaltningen hurtigst muligt fjerne muligheden forovergreb ved at ophæve/suspendere samværet eller ved at fastsætte samvær under overvågning.På den anden side skal Statsforvaltningen også hindre, at samværsforælderens forbindelse medbarnet afbrydes og ødelægges som følge af grundløse- og/eller chikanøse beskyldninger.Det erderfor særlig vigtigt, at sagen snarest oplyses tilstrækkeligt.Side 3 af 4
Statsforvaltningen skal som udgangspunkt suspendere samværet, hvis påstanden om vold ertilstrækkelig underbygget eller i øvrigt virker troværdig. Foreligger der dokumentation for, atsamværsforælderen har begået overgreb over for barnet, bør en anmodning om afslag på ellerophævelse af samvær altid imødekommes.
Side 4 af 4