Svar:

Som nævnt i min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr. 427 er det altidulykkeligt, når det er nødvendigt at anbringe et barn uden for hjemmet ogsærligt, når det ikke lykkes at opnå forældrenes accept af anbringelsen. Menløsningen må aldrig være et liv under jorden.Jeg kan oplyse, at såfremt børn og unge-udvalget træffer en afgørelse omanbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. servicelovens § 58, harkommunalbestyrelsen pligt til at fuldbyrde afgørelsen. Det er i den forbindel-se vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, at de mod behørig legitima-tion og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens indehaversbolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage barnet for på dennemåde at fuldbyrde afgørelsen om anbringelse, jf. servicelovens § 64, stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan anmode politiet om at yde bistand til fuldbyrdelseaf eksempelvis en afgørelse om anbringelse uden samtykke, jf. § 64, stk. 4,med henblik på at få adgang til boligen.

Såfremt forældrene er gået under jorden, er det en sag for politiet at efterfor-ske og eftersøge barnet og forældrene, så kommunen kan effektuere an-bringelsen.Som nævnt i min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr. 427 mener jegikke, at der er behov for at iværksætte nye tiltag i forhold til kommunernesindsats for at fuldbyrde afgørelser efter serviceloven.Jeg har anmodet justitsministeren om et bidrag til besvarelsen for så vidtangår de dele af spørgsmålet, som vedrører politiet.Justitsministeren oplyser følgende:”Justitsministerietkan henvise til ministeriets besvarelse af 1. november2013 af spørgsmål nr. 4 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, som vedrørersamme emne. Af besvarelsen, hvori er gengivet en udtalelse fra Rigspolitiet,fremgår følgende:”Rigspolitietkan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet i samarbejdemed Social-, Børne- og Integrationsministeriet har udarbejdet ret-ningslinjer til politikredsene vedrørende behandlingen af sager ombørnebortførelse. Retningslinjerne, der senest er blevet revideret iaugust 2013, tager primært sigte på sager, hvor børn bortføres til ud-landet af den ene forælder.Det fremgår af retningslinjerne, at politiet ved modtagelse af en an-meldelse, eller når politiet på anden måde bliver opmærksom på til-fælde, hvor et barn er savnet eller mistænkes bortført, vil foretage enforeløbig vurdering af, hvorvidt der kan være tale om en overtrædel-se af straffelovens § 215.Efter straffelovens § 215 er det strafbart at unddrage personer under18 år fra forældres eller anden rette vedkommendes myndighed ellerforsorg.I tilknytning hertil foretager politiet – alt efter sagens karakter – en fo-reløbig vurdering af, om §§ 156-157 i lov om social service (service-loven), der supplerer straffelovens bestemmelser, er overtrådt. Be-stemmelserne omhandler blandt andet tilskyndelse eller hjælp tilundvigelse til et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet.Endelig vurderes det, om der foreligger en anmodning om politietsbistand til at fuldbyrde en afgørelse på det sociale område, jf. ser-vicelovens § 64, stk. 4, jf. stk. 1 og 2.I de tilfælde hvor en kommune anmoder om politiets assistance til atlokalisere et barn, over for hvem der er truffet afgørelse om tvangs-

foranstaltninger, vil politiets efterforskning ske i tæt samarbejde medkommunen. Hvorledes efterforskningen tilrettelægges, vil afhænge afsagens karakter, men efterforskningen vil typisk indebære bl.a. afhø-ringer af pårørende med henblik på fastlæggelse og efterfølgendeundersøgelse af mulige opholdssteder for barnet.Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at flere af landets politikredse harfaste samarbejdsfora med kommunerne, hvor der er mulighed fordrøftelse af sager og af samarbejdet generelt.Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet under inddragel-se af politikredsene vil undersøge, om der er behov for at justere oguddybe retningslinjerne i sager om lokalisering af børn, hvor der ertruffet afgørelse om tvangsforanstaltninger.”

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af2. oktober

2013følger hermed social-, børne- ogintegrationsministerens endeli-

gesvar på spørgsmål nr.3(SOU Alm. del

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).

Spørgsmål nr. 3:

Svar: