Spørgsmål nr. 282:

”Hvordan vil ministeren sikre, at børn med handicap får hjælp af Børns Vilkåri lighed med børn uden handicap, og mener ministeren, at det er i orden, atBørns Vilkår ikke bistår børn med handicap, jf. artiklen i Ekstra Bladet den14. marts ”Børns Vilkår hjælper kun normale børn”?Link til artiklen. http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article2227859.ece”

Svar:

Alle børn har ret til at blive hørt, når der skal træffes vigtige beslutninger afbetydning for deres fremtidige liv, og det er naturligvis vigtigt, at børn bliverinddraget i deres egen sag.Derfor forpligtiger lovgivningen også kommunerne til at inddrage børn i de-res egen sagsbehandling. Når der gives støtte efter serviceloven skal bar-nets eller den unges synspunkter altid inddrages med passende vægt ioverensstemmelse med alder og modenhed jf. servicelovens § 46, stk.3.Denne kommunale forpligtigelse gælder alle børn, der får hjælp efter ser-viceloven. Således også børn med handicap.Inden der træffes afgørelser, som berører barnet eller den unge, skal derafholdes en samtale med barnet eller den unge. Hvis en samtale ikke kangennemføres, er kommunen stadig forpligtiget til,at få barnets holdning tilden påtænkte afgørelse tilvejebragt jf. servicelovens § 48, stk. 2.I forhold tilbørn og unge med væsentlige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelserkan det være nødvendigt at tage særlige hensyn eller anvende særligefremgangsmåder for at sikre deres inddragelse, så vidt som det overhovedeter muligt.

Et barn eller en ung har ifølge servicelovens § 48a, stk. 1, til enhver tid ret tilat lade sig bistå ved samtalen og i den øvrige sagsbehandling. Kommunenhar pligt til at oplyse barnet eller den unge om retten til en bisidder, somf.eks. kan være en person i barnets netværk, som barnet føler sig tryg ved,og er fortrolig ved. Bisidderen kan virke tryghedsskabende for barnet ellerden unge og kan fungere som barnets eller den unges garant for, at dennesmeninger og interesser bliver tilkendegivet og belyst fyldestgørende undersagsbehandlingen.Børns Vilkår har med dette udgangspunkt etableret et frivilligt initiativ meden bisidderordning, der er støttet at satspuljemidler. Formålet med ordningener, at bisidderen kan hjælpe barnet til at få klarhed over sin sag, samt hjælpebarnets stemme til at blive tydeligere hørt i sagen.Samtidig er udgangspunk-tet for ordningen, at kontakten foregår direkte mellem barn/ung og bisidder.Dette bygger på selve grundlaget for bisiddertanken – at informationen tilbisidderen skal foregå gennem barnet eller den unge, da det er barnet ellerden unges selvstændige ret til at blive hørt, der er i centrum.Det kan kræve nogle særlige kompetencer at nå ind til et barn uden sprogeller et barn, der eksempelvis er meget udviklingshæmmet. I forhold til denkonkrete sag, der henvises til i spørgsmålet, forstår jeg via artiklen, at BørnsVilkårhar vurderet, at de ikke har haft de nødvendige kompetencer blandt defrivillige til at løfteden bisidderopgave, der var tale om.Jeg har dog fået oplyst, at Børns Vilkår har taget kontakt til Danske Handi-caporganisationer for at få en dialog om, hvordan børn og unge med særligehandicap bedst kan hjælpestil at blive inddraget. Handicaporganisationernehar en vigtig viden om, hvordan man kan inddrage børn eller unge, som fxhar et begrænset sprog eller kan have svært ved at skelne mellem egne ogandres ønsker.Afslutningsvist vil jeg dog understrege, at det til enhver tid er den enkeltekommune, der har den lovgivningsmæssige forpligtigelse til at høre og ind-drage børn og unge.

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af14. marts

2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr. 282(SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 282:

Svar: