Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1359311_0001.png
1359311_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato:14. april 2014
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
Ansvarlig: [initialer]

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af12. marts

2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr.268(SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Sagsnr.2014 - 2226

Spørgsmål nr. 268:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på SOU alm. del - bilag156 om, at unge udviklingshæmmede udsættes for forskelsbehandling ogoplyse, hvilke initiativer ministeren agter at tage i den sammenhæng?

Svar:

Jeg vil gerne starte med at understege, at det er meget vigtigt, at unge medudviklingshæmning har mulighed for at komme på en Særligt TilrettelagtUngdomsuddannelse i de tilfælde, hvor den uddannelsesform vurderes atvære den mest egnede for den unge. Herigennem får den unge netop mu-lighed for at udvikle sine personlige, sociale og faglige kompetencer til en såselvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.Serviceloven giver en række muligheder for at yde støtte til børn og unge,der har behov for særlig støtte til at opnå de samme muligheder for personligudvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.Herunder i forhold til at understøtte barnets muligheder for personlig udvik-ling og muligheden for at gennemføre en uddannelse.Efter servicelovens § 52, stk. 1, skal kommunen træffe afgørelse om foran-staltninger, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til etbarns eller en ungs særlige behov for støtte, som afdækket gennem denbørnefaglige undersøgelse efter lovens § 50. Her gælder, at der ikke måanvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foran-staltninger er tilstrækkelige, og at der skal være et rimeligt forhold mellemmål og middel.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skalanbringes udenfor hjemmet på et anbringelsessted, jf. lovens § 66, hvisdeter nødvendigt af hensyn til barnets behov.
2
I forhold til kost- eller efterskoleophold giver lovens § 52 a, stk. 1, nr. 2, mu-lighed for at yde hjælp til dækning af forældrenes udgifter ved barnets ellerden unges kost- eller efterskoleophold, uden at der skal ske en egentlig an-bringelse af barnet eller den unge udenfor hjemmet.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte, nårdet må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barn eller enungs særlige behov for støtte. De økonomiske forhold hos forældremyndig-hedsindehaveren eller prisen på et kost- eller efterskoleophold er ikke i sigselv et tilstrækkeligt grundlag for, at en foranstaltning sættes i værk medøkonomisk støtte fra de sociale myndigheders side.I forbindelse med den unges 18. år kan det aktualisere en stillingtagen til,om den unge har behov for botilbud efter servicelovens § 107.Efter servicelovens § 107, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlerti-digt ophold i boformer til personer med nedsat psykisk funktionsevne ellermed særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, ogsom på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.Kommunalbestyrelsen skal altid træffe en afgørelse, der bedst imødekom-mer barnet eller den unges behov for støtte, hvilket skal gøres ud fra enkonkret og individuel vurdering.Såfremt man er uenig i kommunens afgørelse, har man mulighed for at kla-ge. Klager over afgørelser eller over, at reglerne for sagsbehandling ikke erblevet overholdt behandles af Ankestyrelsen.Kommunerne har såledesi dag har mulighed for at yde økonomisk støttetilunge under 18 år – også i situationer, hvor den unge ikke er anbragt - ogmidlertidigt ophold i botilbud for unge over 18 år i forbindelse med f.eks.kost- eller efterskoleophold.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen